Da tysk politi i november sidste år anholder en 20-årig flygtning fra Syrien, er han i besiddelse af et stort parti fyrværkeri og tændstikker, køkkenknive, batterier og walkie-talkier.

Kort før anholdelsen er han blevet afvist ved grænsen til Danmark, og ifølge den tyske anklagemyndighed er der fundet beviser på, at den syriske flygtning sympatiserede med Islamisk Stat og ville sprænge en hjemmelavet bombe i en menneskemængde i København.

Han er nu tiltalt for planer om terror.

Episoden bestyrker Dansk Folkepartis Peter Skaarup i hans opfattelse af, at flygtninge og asylansøgere udgør en reel terrorrisiko mod Danmark.

Det er vigtigt at sige, at ingen af de personer, som er flygtet fra et krigsområde og er anerkendt som flygtninge, har været involveret i terrorisme.

seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

- Der har været en stor indstrømning af flygtninge og migranter i Tyskland, Sverige og Danmark, og en del har ikke meldt sig som asylansøgere. Det er efter min mening en risiko. Der kan være folk i den gruppe, som enten er direkte rekrutteret af Islamisk Stat til at rejse ind i landene, eller de kan lade sig inspirere af angreb i andre europæiske lande, siger Peter Skaarup, der er formand for Folketingets Retsudvalg.

DR's Undersøgende Databaseredaktion kan med afsæt i ny forskning fortælle, at langt hovedparten af gerningsmændene bag de senere års islamistiske terror i Europa og USA har været statsborgere i de ramte lande.

Betændt politisk spørgsmål

Siden flygtningekrisen ramte Europa i slutningen af 2015, og flygtninge vandrede på de danske motorveje, har det været diskuteret, om den kaotiske situation øger terrortruslen mod Danmark og andre vestlige lande.

Både i dronningens og statsministerens nytårstale har flygtninge og terror været temaer, og spørgsmålet om, hvorvidt der kan sættes lighedstegn mellem de to ting, er i høj grad et politisk spørgsmål - og et betændt et af slagsen.

Da USA's præsident Donald Trump i januar underskrev et dekret om at forbyde indrejse for flygtninge fra Syrien og andre muslimske lande, var det med henvisning til, at de er en trussel for USA's sikkerhed.

Præsident Trump begrunder sit indrejseforbud med, at han vil holde 'radikale, islamistiske terrorister' ude af USA. Fra TV Avisen 28. januar i år.

Det svære spørgsmål om den potentielle forbindelse mellem flygtninge og terror illustreres blandt andet af den anspændte situation i Tyskland, hvor forbundskansler Angela Merkel er kommet i modvind for sin flygtningepolitik.

Merkel har insisteret på en åben flygtningepolitik, men har også måttet fortælle tyskerne, at regeringen og den tyske efterretningsforbund er vidende om, at terrorister er rejst ind i Europa forklædt som flygtninge.

Da Berlin i julen 2016 blev ramt af et blodigt angreb, hvor den tunesiske afviste asylansøger Anis Amri torpederede et julemarked med en lastbil, gav den europæiske højrefløj - blandt andet Nigel Farage fra britiske UKIP og hollandske Geert Wilders - den tyske kansler ansvaret for terroren, mens Dansk Folkeparti igen understregede, at der er en direkte sammenhæng mellem flygtninge og terror.

Senere har Merkel fastholdt, at Europa har et ansvar for at modtage flygtninge.

En holdning, som mange europæere ikke deler.

I en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center fra sidste år svarer et flertal af europæere fra en række EU-lande, at flere flygtninge vil betyde mere terror og færre jobs.

Ubegrundet frygt

Ifølge seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er frygten for flygtninge som terrorister ubegrundet.

- Det er vigtigt at sige, at ingen af de personer, som er flygtet fra et krigsområde og er anerkendt som flygtninge, har været involveret i terrorisme, siger Manni Crone.

Dansk rapport om terror i Europa

• I rapporten 'Europe’s Refugee Crisis and the Threat of Terrorism - An Extraordinary Threat?' undersøges flygtningekrisens betydning for terrortruslen mod Europa.

• Det er kun gennemførte angreb, hvor asylansøgere eller flygtninge har været involveret, der er undersøgt.

• Rapporten er fra Dansk Institut for Internationale Studier og skrevet af Manni Crone, Maja Felicia Falkentoft og Teemu Tammikko.

Seniorforskeren har i en ny rapport, der snart bliver udgivet, undersøgt sammenhængen mellem flygtningekrisen og terrortruslen mod Europa.

12 terrorangreb i Europa i perioden januar 2016 til april 2017 er analyseret, og konklusionen er, at ingen personer med flygtningestatus har begået terror.

Til gengæld er der i perioden fire tilfælde, hvor en asylansøger har stået bag terror.

Fire asylansøgere i 12 angreb – er det ikke et markant tal?

- Jo, det kan man godt sige, siger Manni Crone og fortsætter:

- Der har været asylansøgere, især afviste asylansøgere, som har begået terror. Dermed kan man ikke sige, at nu udgør asylansøgere som gruppe en ny trussel mod Europa. Det er en utrolig bred kategori. Man må gå ud fra, at efterretningstjenesterne holder øje med hvem, der kunne udgøre en trussel.

- Vi har lavet undersøgelsen, fordi der har været en opfattelse af, at der har været en forbindelse mellem terrorisme og flygtninge, siger Manni Crone.

I DIIS-rapporten lægger Manni Crone vægt på at undersøge, hvilken asylstatus terroristerne har haft på tidspunktet for angrebet.

Er der eksempelvis tale om asylansøgere, afviste asylansøgere, personer med flygtningestatus eller irregulære migranter.

Peter Skaarup (DF) mener, at Politiets Efterretningstjeneste har været på slingrekurs i trusselsvurderingen af flygtninge og indvandrere. Seniorforsker Manni Crone understreger, at der ikke er set eksempler på, at flygtninge har begået terror i Europa. Foto: Nils Meilvang/Scanpix og DIIS.

Peter Skaarup mener, at det er ligegyldigt, hvilken asylstatus terroristerne har.

- Det kan være ét fedt, om det er personer med flygtningestatus eller ej. Pointen er, at de rejser ind via flygtningestrømmen og kan begå terror.

Mener du, at der i Danmark findes personer, der er kommet hertil som flygtninge, som enten venter på at begå angreb, eller som kan blive radikaliseret i en grad, så de begår angreb?

- Ja, det er mit klare indtryk. Det er for mig helt logisk, at Islamisk Stat i den panikagtige tilstand, mange europæiske lande har været i, kan spekulere i at sende terrorister med flygtningestrømmen.

Skiftende udmeldinger fra PET

Det er blandt andet, hvad Peter Skaarup betragter som skiftende udmeldinger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der får ham til at frygte, at flygtningesituationen udgør en terrortrussel for Danmark.

Da den europæiske flygtningekrise brød ud i september 2015, advarede PET om, at der var en risiko for at, at der i flygtningestrømmen fra Irak og Syrien kunne gemme sig militante islamister, som kunne rette angreb mod Danmark.

På et pressemøde senere samme måned, hvor mindst 12.000 flygtninge og migranter var rejst ind i Danmark, og omkring 1.500 havde søgt asyl, meddelte PET på et pressemøde med daværende justitsminister Søren Pind (V), at det ikke var sandsynligt, at terrorister ville bruge flygtningeruterne ind i Europa.

- På baggrund af de efterretninger, vi har, vurderer vi, at militante grupper ikke vil benytte menneskesmuglere eller flygtningeruter til at forsøge at få terrorister ind i Danmark – simpelthen fordi ruten ikke er hensigtsmæssig, sagde Finn Borch Andersen på pressemødet.

I samme periode spredte Islamisk Stat propaganda om, at de skulle have sendt 4.00o islamiske krigere forklædt som flygtninge mod Europa med flygtningestrømmene.

I den trusselsvurdering fra PET's Center for Terroranalyse (CTA) er udmeldingen, at militante grupper kan udnytte flygtningestrømmen, men at det er en mindre risiko end tidligere:

'CTA vurderer, at IS og andre militant islamistiske grupper fortsat kan søge at udnytte flygtninge- og migrationsruter til at sende personer til Europa med henblik på at begå terror, men at den øgede fokus på denne trussel samt de iværksatte begrænsninger i adgangen til Europa gør dette vanskeligere.'

Fem procent var flygtninge

I et nyt internationalt studie af de seneste tre års terrorangreb mod Vesten når forskeren Lorenzo Vidino frem til, at det i fem procent af tilfældene - svarende til tre personer - var flygtninge eller asylansøgere, der stod bag, mens seks procent af gerningsmændene (fire personer) opholdt sig ulovligt i det ramte land.

I alt var der 51 angreb i den undersøgte periode, og størstedelen af terroristerne, 73 procent, var statsborgere i det land, de angreb.