Barcelonas bagside: Stigende fattigdom deler turistmagneten i to

Uligheden i den spanske turistby Barcelona er så stor, at myndighederne taler om "to byer".

Den spanske millionby Barcelona er for mange lig med den pulserende gågade Ramblaen, arkitektoniske mesterværker som Gaudís Sagrada Familia-kirke og fodboldkamp på det legendariske Camp Nou-stadion, der er Europas største.

Men bag facaden er Barcelona også lig med en stigende fattigdom og ulighed.

På syv år er antallet af fattige indbyggere næsten nidoblet, viser en rapport fra byens sociale råd.

- Der er en klar tendens til "to byer": En, der er ved at komme sig oven på krisen, og en, der forbliver "dybt indlejret" i permanent ledighed, skriver det catalanske nyhedsbureau CNA.

Hvor der i 2008 var omkring 25.000 indbyggere i Barcelona, der levede under landets fattigdomsgrænse, var antallet vokset til flere end 222.000 i 2015.

Turister ser ikke fattigdommen

Men de færreste turister vil formentlig opleve fattigdommen, siger lektor i spansk ved CBS Carsten Humlebæk.

- Enhver, der har besøgt Barcelona - der hvor Gaudís huse ligger, og der, hvor turister kommer - ved, at det er en meget dyr by. Boliger er meget dyre generelt, og man skal have rigtig mange penge mellem hænderne for at leve der, siger han.

- Men der er meget, meget stor forskel på de her kvarterer og så de fattige kvarterer, som rapporten beskriver. I de områder af byen kan arbejdsløsheden nemt kan være over 50 procent, siger lektor Carsten Humlebæk.

Det her er de 17 fattige områder

Geografisk har fattigdommen også spredt sig.

Hvor der tidligere var tale om fem områder, er der i dag tale om 17 fattige områder i Barcelonas kvarterer: 11 i Nou Barris, to i Sant Andreu, to i Sant Martí, et i Sants-Montjuïc og et i Horta-Guinardó.

Der lever indbyggere under fattigdomsgrænsen, det vil sige for mindre end 60 procent af den spanske mindsteløn.

I praksis svarer det nogenlunde til, at man klarer sig for mindre end 3.000 kroner om måneden.

- Det er sådan set historien om, hvordan man har taklet krisen i hele Spanien. Den har haft en ret stor social slagside, siger Carsten Humlebæk og fortsætter:

- Der er pæne vækstrater på over tre procent. Spanien er faktisk et af vinderlandene i Europa lige nu. Men det ændrer ikke ved, at der er nogen, der betaler prisen.

Turister kan godt gøre en forskel

Barcelona, der ifølge Tripadvisor er den mest populære storby i Europa efter London, Paris og Rom, havde sidste år 17 millioner hotelovernatninger.

Og Barcelonas borgmester, Ada Colau, kæmper i øjeblikket en kamp for, at almindelige indbyggere ikke bliver trængt ud af byen af de stadigt stigende huspriser.

Skal man gøre en forskel som turist i Barcelona, kan man for eksempel vælge at besøge nogle af de kvarterer med stor ledighed, siger lektor Carsten Humlebæk.

- Turister skal selvfølgelig nogle bestemte steder hen i en by, og det er ikke der, man har de sociale problemer. Men man kan vælge også at tage til nogle af de mindre turistede områder og lægge nogle penge der, siger han.

Spanien skal satse anderledes

Formanden for Barcelonas Økonomiske og Sociale Råd, Vicenç Tarras, kalder udviklingen for "bekymrende" og lover at være særligt opmærksom på de "sårbare" kvarterer og arbejde for "den sociale samhørighed, der karakteriserede Barcelona før krisen."

Skal udviklingen vendes, kræver det dybest set, at man for alvor begynder at satse på en anden type vækst i Spanien, siger lektor ved CBS, Carsten Humlebæk.

- Så det ikke først og fremmest handler om at konkurrere på billig arbejdskraft. Den videnskomponent, der ligger i det, man producerer, skal blive højere. Så kan man tage en højere pris for produkterne, og staten kan få mere ind i skat. Samtidig kan lønningerne stige, og forbruget blive sat i gang, siger han.

Uligheden er steget i mange europæiske lande efter krisen, men Spanien er et af de lande, hvor kløften mellem rig og fattig er vokset allermest.