Tema Terror i Bruxelles

Belgien anholder seks personer i operation efter angreb

Seks personer er torsdag aften anholdt i Bruxelles efter stor politiaktion.

Belgisk politi tjekker en bil. Her til aften har belgisk politi anholdt seks personer. (Foto: DENIS CHARLET © Scanpix)

Politiet i Bruxelles har anholdt seks personer i en aktion i kølvandet på tirsdagens angreb i den belgiske hovedstad, skriver nyhedsbureauet Belga ifølge Reuters.

Aktionen og anholdelsen af de seks personer skal være sket i bydelene Jette og Schaerbeek.

Eftersigende blev der ikke affyret skud, men en helikopter skulle have været på stedet, og politiet var tungt bevæbnet ved aktionen. Det skriver de belgiske medier VRT og Le Soir.

Terror i Bruxelles

Belgiens hovedstad blev tirsdag 22. marts ramt af terrorangreb i lufthavnen Zaventem og i et metrotog, der befandt sig på stationen Maelbeek nær EU-institutionerne i det centrale Bruxelles. Islamisk Stat hævder at stå bag. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

Anholdelserne har angiveligt forbindelse til angrebet i Bruxelles tirsdag, hvor tre selvmordsbomber dræbte flere end 30 mennesker.

De belgiske anklagere oplyser yderligere, at politiet har gennemført fem razziaer i Bruxelles, Jette og Schaerbeek.

Identiteten af de anholdte er ukendt, skriver belgiske medier.

Hvorvidt de fortsat eftersøgte personer fra tirsdagens angreb er blandt de anholdte, er derfor endnu uvist.

Også den belgiske justitsminister har skrevet på Twitter, at seks personer er blevet anholdt.

- Stor politiaktion. Seks personer er anholdt, skrev Jan Jambon på Twitter for en halv time siden.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube