Bil kører ind i fodgængere på Times Square i New York

En er dræbt, og 19 personer er såret, efter en bil er kørt ind i menneskemængden på Times Square. Intet tyder på terror.

Denne røde honda er ved middagstid, lokal amerikansk tid, kørt ind i flere fodgængere på Times Square. (Foto: Gary He © Scanpix)

Fodgængere er blevet ramt af en bil i høj fart ved Times Square i New York, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet har afspærret området.

En person er dræbt, og 19 personer er såret, oplyser New York City Fire Department på sin Twitter-profil.

Flere kilder siger uafhængigt af hinanden til Reuters, AP og CBS, at der ikke er nogen tegn på, at påkørslen er en bevidst handling.

På Twitter er der flere billeder, der viser den bil, som er kørt ind i menneskemængden.

En journalist fra den lokale tv-station CBS Local oplyser, at der er tale om en rød Honda. Uheldet er sket i krydset 45th street og 7th Avenue.

Føreren af den røde Honda er anholdt, oplyser New York Police Department på Twitter. De kalder det en 'isoleret hændelse'.

Ifølge flere medier efterforskes det, om føreren af bilen var påvirket af enten alkohol eller stoffer,

Præsident Donald Trump er blevet underrettet om episoden og får løbende opdateringer, oplyser Det Hvide Hus.

Den røde honda ses her smadret. (Foto: Gary He © Scanpix)

Opdateres...

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube