Tema Nordkoreas missiltrussel

BILLEDER Få et kig ind i det ellers notorisk lukkede Nordkorea

Det er normalt så godt som udelukket, at verdenspressen må kigge med indenfor Nordkoreas grænser.

Nordkorea er kendt for at være et notorisk lukket land, som den internationale presse dårligt kan tvinge sig adgang til.

Men det bliver der lavet om på i denne weekend. Nordkorea, ledet af diktatoren Kim Jong-Un, hylder nemlig 70-året for dannelsen af det magthavende kommunistparti, der holder landet og dets indbyggere i helt kort snor.

I den anledning er verdenspressen inviteret på besøg i landet, der ellers holder streng kontrol med al information, der kan strømme ind og ud af landet.

På trods af invitationen vil det dog stadig være begrænset, hvad de udenlandske journalister kan bringe med sig ud af Nordkorea, da der stadig foregår en form for kontrol med deres arbejde.

I billedserien ovenfor kan du se nogle af de billeder, de internationale bureauer har fået lov at vise til offentligheden.