BILLEDER Iranere til valg med viftende pas og brede smil

Stemmerne er talt. Valget er slut. Hassan Rouhani er Irans præsident.

Mange iranere har de seneste uger fuldt heftigt med i det iranske præsidentvalg.

I går havde de så muligheden for at afgive deres stemme til, hvem de mener skal være Irans næste præsident.

Det iranske indenrigsministerium har oplyst, at 40 millioner iranere nåede ud til et valgsted for at stemme. Der har dermed været en høj stemmedeltagelse på omkring 70 procent.

Ifølge Irans indenrigsministerium har den forsvarende præsident, Hassan Rouhani, vundet med 56,88 procent af stemmerne over modkandidaten Ebrahmim Raisi, som fik 38,55 procent af stemmerne.

Blandt de andre kandidater var Mostafa Aqa-Mirsalim, der fik 1,13 procent af stemmerne og Mostafa Hashemitaba, som kun hentede 0,52 procent af stemmerne hjem.

Det iranske valgsystem er bygget op således, at hvis ingen af kandidaterne får over halvdelen af stemmerne, så skal der være en anden valgrunde.

I og med, at Rouhani har vundet over halvdelen af stemmerne, behøves der ikke en anden valgrunde. Rouhani fortsætter derfor som præsident og går ind i sin anden præsidentperiode.

Klik videre og se valgperioden i billeder

/DR Nyheder/

Sthg_Iran_valg