BILLEDER Kronprinsparret på besøg i arabisk kongerige

Kronprinsparret deltager lige nu i et meget omtalt besøg i Saudi-Arabien.

I disse dage er Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary en del af et dansk erhversfremstød, der også omfatter flere danske ministre og 44 danske virksomheder.

Da Saudi-Arabien er et kongerige, startede besøget med en middag hos den saudiske kongefamilie. I de følgende dage har kronprinsparret besøgt danske virksomheder og danske projekter i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Kritik af besøget

Besøget har været genstand for kritik, da Saudi-Arabien ikke lever op til danske standarder i mange henseender, blandt andet hvad angår dødsstraf og kvinders rettigheder, der er yderst begrænsede.

Øverst kan du se billeder fra besøget i Saudi-Arabien, der startede 29. februar og slutter i dag, den 1. marts.

Den 2. og 3. marts tager Kronprinsparret videre på et todages besøg i nabolandet Qatar.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube