Tema Nordkoreas missiltrussel

BILLEDER Nordkorea markerede fødselsdag med dans, missiler og trusler

Den storslåede militærparade kommer samtidig med, at amerikanerne advarer mod flere våbentest.

I dag er det 105 år siden, at Kim Jong-uns bedstefar og grundlæggeren af det nuværende nordkoreanske styre, Kim Il-Sung, blev født.

Dagen bliver kaldt 'Solens dag' og er en af landets helligdage, som i dag blev fejret med en militærparade på Kim Il-Sung-pladsen.

Kim Il-Sung døde i 1994 i en alder af 82 år. Han bliver officielt omtalt i Nordkorea som 'Den store Leder', og ud over hans fødselsdag, så er Il-Sungs dødsdag også en helligdag i landet.

Paraden har i år fået ekstra opmærksomhed, da der er et ekstremt dårligt forhold mellem USA og Nordkorea for tiden. USA frygter, at Nordkorea udvikler atomvåben, der kan ramme den amerikanske vestkyst, og derfor har USA sendt en hangarskibsledet flåde til den koreanske halvø.

Flere frygtede, at dagen ville blive brugt til endnu en test af atomvåben.

Se billederne af militærparaden foroven.

/DR Nyheder/