BILLEDER Romersk arena fyldt til randen af demonstranter mod homo-ægteskaber

Tusinder protesterer mod et italiensk lovforslag, der kan give homoseksuelle lov til at registrere sig som partnere.

På pladsen er tusinder af italienere mødt frem for at protestere mod et lovforslag, der vil gøre det lovligt for partnere af samme køn at gifte sig med hinanden.

De italienske politikere skal stemme for eller imod forslaget i næste uge. Men forslaget falder ikke i god jord hos en stor gruppe katolikker, der protesterer mod det på den gamle romerske arena, Circus Maximus, i den italienske hovedstad.

Dagens protester går under navnet 'Familiedag' og er støttet af en række katolske organisationer. Den italienske senator Maurizio Sacconi fra det konservative parti NCD bakker også op om demonstrationen:

- En familie i et naturligt samfund er funderet i et ægteskab og bygger på, at et heteroseksuelt par kan få børn. Derfor kan man ikke betragte et homoseksuelt partnerskab som en familie, sagde han i senatet i torsdags.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube