Tema Zikavirus

Brasilien vil bekæmpe farlig zika-virus inden OL

Den myggebårne virus zika bliver nu betragtet som en reelt problem inden De Olympiske Lege i Rio.

De brasilianske myndigheder vil kun gasse myggene i særtilfælde omkring OL. De frygter, at det kan udgøre en sundhedsfare for atleter go besøgende. (Foto: Ernesto Benavides © Scanpix)

De brasilianske myndigheder har nu lanceret en plan for bekæmpelsen af den farlige zikavirus inden De Olympiske Lege til august i Rio de Janeiro, skriver BBC.

Zikavirus, man frygter spreder sig, kan føre til influenzalignende symptomer og er som sådan ikke direkte farlig for den smittede.

Men hvis bæreren er gravid, kan virus føre til misdannelser af babyer, der fødes med for små hoveder og deraf mere eller mindre alvorlige hjerneskader.

Zikavirus

Zikavirus overføres med myggearten aedes og giver hos de fleste ingen eller milde symptomer. Men den er farlig for gravide. Virussen er nemlig mistænkt for at kunne give underudviklet kranie og hoved, såkaldt microcephali, hos nyfødte. Op mod 27 lande er berørt af smitten, og WHO har nu erklæret Zikavirus for en global trussel.

Gå til tema

Af samme grund meddelte Statens Serum Institut (SSI) fredag, at danske kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det, bør overveje, om deres tur til Syd- og Mellemamerika er nødvendig.

Ifølge planen vil de brasilianske myndigheder begynde at fjerne myggenes ynglesteder, fire måneder inden De Olympiske Lege åbner.

Også under legene vil man sørge for at udrydde myggene, selv om der er grænser for, hvor hårdt man vil gå til værks.

Eksempelvis vil myndighederne kun gasse myggene i særtilfælde, da de er bange for, det kan udgøre en sundhedsfare for atleter og besøgene.

Samtidig håber de brasilianske sundhedsmyndigheder, at det køligere og tørre klima i august vil betyde, at der er langt færre myg og dermed også mindre risiko for tilfælde af den myggebårne virus.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube