Tema Brexit

Cameron-allieret vender på tallerken og støtter Brexit

Den britiske justitsminister vil ifølge BBC støtte den del af befolkningen, der er for britisk farvel til EU.

Hvis det bekræftes, at Gove vil tale for et Brexit, vil det være et hårdt slag mod David Cameron. (Foto: Stefan Wermuth © Scanpix)

Storbritanniens justitsminister, Michael Gove, har besluttet sig for at støtte de briter, der ønsker at forlade EU ved en kommende folkeafstemning, oplyser BBC fredag med citat fra kilder i premierminister David Camerons kontor i Downing Street.

Cameron sidder fast i forhandlinger med modparter i EU i Bruxelles. Det sker i et forsøg på at ændre på nogle af vilkårene for Storbritanniens fortsatte deltagelse i den 28 medlemmer store union.

Brexit

D. 23. juni skal briterne stemme om, hvorvidt Storbritannien skal forblive medlem af EU eller forlade den europæiske union. Det er den såkaldte Brexit-aftale, der ligger til grund for folkeafstemningen.

Gå til tema

Premierministeren går efter en aftale, som han finder tilfredsstillende. Cameron ventes at føre kampagne for Storbritanniens forbliven i EU.

Hvis det bekræftes, at Gove vil føre kampagne for et såkaldt Brexit, vil det være et slag i ansigtet på Cameron. De to mænd er nære politiske allierede, og Gove regnes for at være en af de politiske sværvægtere i Camerons regering.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube