Tema Valg i USA 2016

Carly Fiorina trækker sig som republikanernes præsidentkandidat

Hun skriver på Facebook, at hun ikke er tilfreds med valgkampens form og budskaber.

(Foto: DARREN MCCOLLESTER © Scanpix)

Carly Fiorina trækker sig fra kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat i USA.

Det skriver hun på Facebook.

- Gennem hele denne kampagne har jeg sagt, at jeg ikke blot vil sidde og tie. Og jeg har ikke tænkt mig at starte nu.

- Når jeg i dag trækker mit kandidatur tilbage, vil jeg fortsætte med at rejse gennem landet og kæmpe for de amerikanere, som nægter at acceptere tingenes tilstand og en 'status quo', som ikke længere fungerer for dem, skriver Carly Fiorina.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Følg kapløbet mellem Demokraternes kandidat Hillary Clinton og Republikanernes kandidat Donald Trump her.

Gå til tema

I sin opdatering på Facebook kritiserer hun valgkampen og sine rivaler for at føre en kampagne, der ikke ændrer noget for almindelige amerikanere.

- Valg efter valg lyder de samme tomme løfter og de samme taler med meningsmålingstestede budskaber. Men ingenting ændrer sig, siger hun.

Hun kommer samtidig med en opsang til kvinder og piger om at stå på egne ben.

- Til unge piger og kvinder i hele landet vil jeg sige: Lad ikke andre definere, hvem I er. Lyt ikke til nogen, som siger, at I bør stemme på noget bestemt eller en særlig kandidat, bare fordi I er kvinder. Det er ikke feminisme, skriver hun.

Carly Fiorina retræte kommer efter en dag, hvor der har sviret rygter om at hendes partifælle Chris Christie også trækker sig.

This campaign was always about citizenship—taking back our country from a political class that only serves the big, the...

Posted by Carly Fiorina on Wednesday, 10 February 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube