Castro lover at løslade politiske fanger - hvis han får en liste

USA's præsident efterspørger på sit Cuba-besøg demokratiske rettigheder og menneskerettigheder.

Under pressemødet med Cubas leder, Raul Castro, lagde præsident Obama ikke skjul på, at de repræsenterer to politiske systemer. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Under et usædvanligt pressemøde i Havana med USA's præsident Barack Obama afviser den cubanske præsident, Raul Castro, at der findes politiske fanger i Cuba.

- Giv mig en liste, hvis I har dem, og de vil være frie inden aftenen er omme, lover Castro.

Samtidig forsøger Obam, at presse Cuba til at gøre mere ved sine demokratiske rettigheder og menneskerettighederne.

Han lægger ikke skjul på, at USA og Cuba repræsenterer to politiske systemer.

- Vi har fortsat seriøse uoverensstemmelser, og blandt dem om demokrati og menneskerettigheder, siger Obama.

Castro er ganske tydeligt ikke så fortrolig med et pressemødes format med amerikanske journalister til stede. Han bliver spurgt om politiske fanger i Cuba og svarer passioneret:

- Giv mig en liste på de politiske fanger lige nu, og hvis der eksisterer en sådan liste, så vil de blive løsladt, inden aftenen er omme.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube