Tema Valg i USA 2016

Clinton kører Sanders over med fem vigtige sejre

Hillary Clinton vinder alle fem delstater, der tirsdag holdt primærvalg hos Demokraterne i USA.

I sin sejrstale natten til onsdag langede hun ud efter sin sandsynlige modstander ved valget i november, Donald Trump, uden dog at nævne ham ved navn. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Hillary Clinton har direkte kurs mod at blive Demokraternes bud på USA's næste præsident.

Ved tirsdagens primærvalg i fem delstater har hun sikret sig sejren alle fem.

Det drejer sig om Florida, Ohio, North Carolina, Illinois og endelig Missouri, hvor der var så godt som dødt løb mellem Sanders og Clinton.

Det er tv-netværket NBC, der udpeger Clinton til vinder i Missouri.

Valg i USA 2016

Følg kapløbet mellem Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, og Republikanernes kandidat, Donald Trump, om at vinde det amerikanske valg den 8. november her.

Gå til tema

CNN har med 99 procent af stemmerne optalt også Clinton til en meget smal sej over Bernie Sanders.

I delstaten Florida pegede næsten to tredjedele af Demokraternes vælgere på Hillary Clinton frem for Bernie Sanders som deres foretrukne præsidentkandidat.

Dermed tager den tidligere udenrigsminister og førstedame et kæmpe skridt mod at vinde partiets nominering frem mod præsidentvalget i USA til november.

- Vi bevæger os tættere på at sikre Demokraternes nominering og vinde valget i november, siger Hillary Clinton i sin sejrstale natten til onsdag dansk tid i Florida.

Sagen kort

  • Den overbevisende samlede sejr til Clinton kommer, efter at hun overraskende tabte primærvalget i Michigan for nylig til Sanders.
  • Clinton tager ifølge The New York Times 120 delegerede i Florida, mens Bernie Sanders må nøjes med 50.
  • Også i Ohio tager hun langt de fleste delegerede med sig til Demokraternes konvent til sommer - og billedet er det samme i North Carolina, Missouri og Illinois.
  • I sin sejrstale natten til onsdag langede hun ud efter sin sandsynlige modstander ved valget i november, Donald Trump, uden dog at nævne ham ved navn. ’Vores øverstkommanderende skal være i stand til at forsvare vores land, ikke gøre os forlegne’.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube