Colin Powell anvendte også privat mail konto

Hillary Clinton har fået kritik for at have brugt privat mailkonto som minister, men hun var ikke alene.

Ligesom HIllary Clinton er USA´s tidligere udenrigsminister Colin Powell nu også blevet afsløret i, at have brugt sin private mail konto (Foto: Shamil Zhumatov © Scanpix)

USA's tidligere udenrigsminister Colin Powell brugte sin private e-mailkonto til at modtage hemmeligt stemplede dokumenter, siger et undersøgelsesudvalg i Kongressen.

Det samme gælder flere højtstående medarbejdere tæt på Condoleezza Rice, som i sin tid overtog udenrigsministerposten efter Powell. Både Powell og Rice er republikanerne, og de var begge med i administrationen under George W. Bush.

Afsløringerne har betydning for sagen omkring Hillary Clinton

Clinton har fået hård kritik for at have brugt sin private mailkonto til officielle korrespondancer, da hun fungerede som USA's udenrigsminister.

Mailkontoen var knyttet til en server i hendes hjem.

- Dette er blevet opdaget af overinspektøren i USA's udenrigsministerium, oplyser demokraten Elijah Cummings, som leder kongresudvalget.

Overinspektøren har undersøgt e-mail-praksissen hos fem tidligere udenrigsministre for at få belyst, hvor usædvanligt det var, at Hillary Clinton havde fortrolige mails liggende på sin usikrede private hjemmecomputer.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube