Tema Zikavirus

Colombia: Flere end 5.000 gravide smittet med zika

I alt er 31.555 indbyggere i Columbia blevet smittet med zikavirus, der spredes af myg.

En gravid kvinde i Colombia har fået udleveret et moskito-net af sundhedsmyndighederne. Flere end 5.000 gravide kvinder menes at være smittet med zikavirus. (Foto: luis robayo © Scanpix)

5013 gravide kvinder i Colombia er smittet med zikavirus, viser tal fra landets sundhedsinstitut ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zikavirus er blevet kædet sammen med microcephali, som er en neurologisk lidelse, der medfører underudvikling af kraniet hos spædbørn. De unormalt små kranier kan føre til udviklingsproblemer.

Zikavirus

Zikavirus overføres med myggearten aedes og giver hos de fleste ingen eller milde symptomer. Men den er farlig for gravide. Virussen er nemlig mistænkt for at kunne give underudviklet kranie og hoved, såkaldt microcephali, hos nyfødte. Op mod 27 lande er berørt af smitten, og WHO har nu erklæret Zikavirus for en global trussel.

Gå til tema

Der er dog stadig mange ubekendte ved zikavirus, blandt andet om zika med sikkerhed fører til microcephali hos spædbørn.

Brasilien er i færd med at undersøge det mulige link mellem zika og flere end 4.300 tilfælde af microcephali.

I alt er 31.555 af landets indbyggere er smittet, lyder det ifølge Reuters.

Zika er myggebåren.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube