Danmark kritiseres for Grevil-sag

Danmark bliver i skarpe vendinger kritiseret af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE. Danmark bliver i skarpe vendinger kritiseret af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE.

Berlingske Tidendes artikel om Irak-rapporten. (Foto: DR © DR)

Danmark bliver i skarpe vendinger kritiseret af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE.

Årsagen er retssagen mod Berlinske Tidendes chefredaktør og to journalister i den såkaldte Grevil sag.

Brev til statsadvokaten

I et brev til statsadvokat Henning Fode skriver chefen for OSCE's afdeling for pressefrihed, at journalister og medier ikke må blive gjort ansvarlige for at ligge inde med hemmelige oplysninger eller for at offentliggøre disse oplysninger.

- Kun de der rent faktisk afslører hemmeligheder, bør blive holdt ansvarlige for at oplysningerne kommer ud, siger chefen for OSCE's pressefrihedsafdeling i brevet.

I offentlighedens interesse

Han understreger også, at afsløringen af hemmelige informationer er i offentlighedens interesse, og han håber, at anklagemyndigheden vil droppe sagen.

Manden, som afslørede militære efterretningsoplysninger, Frank Grevil, er idømt fire måneders fængsel.