Dansk Flygtningehjælp: Hotspot-status kan give problemer på Lesbos

Lige nu er flygtningesituationen på Lesbos under kontrol, men Dansk Flygtningehjælp er bekymret for fremtiden.

I vintermånederne er flygtningetallene skrumpet på grund af vejret. (Foto: Aris Messinis © Scanpix)

Sidste år ankom mere end 850.000 flygtninge og migranter til Grækenland som første stop på vejen ind i Europa.

Mange af dem kommer i land på øen Lesbos, hvor Dansk Flygtningehjælp siden oktober har været med til at organisere lejren Moria, der tirsdag officielt blev et af fem hotspot-modtagecentre, der skal registrere og identificere flygtninge og migranter.

De fem hotspots skal sikre registrering af alle migranter og flygtninge, hvilket var et af kravene til grækerne, hvis de skulle opfylde kravene i Schengen-arbejdet.

Siden oktober er der sket en væsentlig forbedring af forholdene i lejren.

Det forklarer Ann Mary Olsen, international chef i Dansk Flygtningehjælp, til P1 Morgen.

- Forholdene er langt mindre kaotiske, end da jeg var der sidst i september. Der var den lige startet, og det organisatoriske var ikke på plads, og det er det i dag, hvor de græske myndigheder koordinerer de forskellige organisationer, siger hun.

I lejren bliver migranterne indkvarteret i grupper af enlige mænd eller familier i små sovetelte, og de får tæpper, tørt tøj og et måltid, inden de skal videre.

Lige nu fungerer modtagelsen af flygtningene og migranter fint, men på grund af årstiden og det medfølgende vejr kommer der 'kun' op mod 1000 om dagen på Lesbos.

- Jeg synes, at myndighederne behandler dem ordentligt og med respekt. Vi har talt med de græske myndigheder, politiet og borgmesteren, der ønsker, at flygtningenes møde med Grækenland er, at de bliver behandlet med respekt, og det synes jeg også, at de gør, siger Ann Mary Olsen.

Hun frygter dog, hvordan situationen i lejren bliver, når tallet igen stiger, og der samtidig kommer øgede krav til registreringen fra EU.

- På et senere tidspunkt skal der også tages stilling, hvem der kan få tilladelse til at rejse videre, og hvem der skal blive. Fra EU's side bliver der sagt, at det hovedsageligt er Grækenlands ansvar, og når det træder i kraft, kan man godt forestille sig, at der bliver flere mennesker og flere opgaver, de græske myndigheder skal håndtere, og jeg tror, det bliver kompliceret, siger Ann Mary Olsen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube