Det er nu fem år siden, at krigen i Syrien brød ud. Journalist Nagieb Khaja har rejst der flere gange, men ikke uden konsekvenser.

Flere gange har den danske journalist Nagieb Khaja krydset den tyrkiske grænse ind til Syrien for at dokumentere rædslerne i krigen, som nu har foregået i præcis fem år.

Da han i december besøgte landet, kom han ud igen med et blåt og hævet ansigt, efter at tyrkiske grænsevagter tæskede ham. Men selvom oplevelsen var både fornedrende og stærkt ubehagelig, fortryder han ikke sin rejse:

- Hvis jeg kunne slå en handel af, inden jeg rejste, og jeg var sikker på, at det "kun" var en omgang tæsk, jeg kunne få, så ville jeg mene, det var prisen værd, siger Nagieb Khaja, der tirsdag var gæst i dr.dk's udsendelse om Syrien.

- Hvis nogen fortalte mig, at jeg ville blive kidnappet eller ville miste en arm eller et ben - eller endnu værre - at jeg ville dø, så ville jeg selvfølgelig ikke rejse ind, men det, jeg har sat mig for, er så vigtigt, at man må tage nogle af konsekvenserne med.

Også DR's internationale korrespondent Steffen Gram deltog i udsendelsen, hvor han fortalte om de fredsforhandlinger, der foregår i øjeblikket, men som går meget langsomt.

- Det er ikke sådan, at parterne sidder sammen. FN's forhandler taler først med regeringens koalition, så går de. Og derefter taler han med oppositionens koalition, og så går de.

Se klippet med Nagieb Khaja i videoen over artiklen, og hør Steffen Grams analyse i klippet herunder.

Da den danske journalist Nagieb Khaja i december besøgte Syrien, kom han ud igen med et blåt og hævet ansigt.Alligevel fortryder han ikke sin rejse.

Opslået af DR Nyheder på 15. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube