Tema Nordkoreas missiltrussel

Mens det internationale samfund spekulerer i yderligere sanktioner mod Nordkorea, og både USA og Nordkorea rasler med sablerne, går livet videre som normalt for borgerne i Sydkoreas hovedstad Seoul.

Under devisen ”Keep Calm and Carry on” (på dansk: forbliv rolig og fortsæt som normalt) nyder de den smukke sensommertid i hovedstadens gader, fortæller Danmarks ambassadør i landet, Thomas Lehmann.

- Sydkoreanerne er ganske hårdføre og har prøvet det her før. De er vant til en hård retorik, en anspændt situation, så de tager det forholdsvis roligt, men er selvfølgelig også bekymrede, forklarer han.

FAKTA: Nordkoreas brintbombe

Nordkorea meddelte i søndags at man havde gennemført en succesfuld test af en brintbombe.

Tidligere på dagen har både Japan og Sydkorea meddelt, at nordkoreanerne efter alt at dømme havde gennemført sin sjette atomprøvesprængning.

Den pågældende brintbombe - også kaldet en hydrogenbombe - skal ifølge Nordkorea kunne sættes på et interkontinentalt ballistisk missil.

Der er forskellige skøn af bombens sprængkraft, og de går fra 50 kiloton og helt op til 120 kiloton. Ifølge BBC ville en bombe på 50 kiloton være tre gange kraftigere end den atombombe, som USA kastede over Hiroshima i 1945.

Den vurdering deler Carl Saxer, der er professor i statskundskab på Hanyang Universitetet i Seoul og har boet i Sydkorea siden 2001.

- De fleste tænker slet ikke på det. Langt de fleste sydkoreanere regner jo heller ikke med, at de her atomvåben skal bruges mod dem. At nordkoreanerne forsøger at bygge missiler, som kan nå USA, gør det jo også lidt åbenlyst, at det ikke er Sydkorea, de har i tankerne som modtager.

Sydkorea viser muskler

Sydkorea afholder sig dog ikke fra at svare igen på Nordkoreas aggressioner.

For det første arbejder Sydkorea diplomatisk for at skærpe sanktionerne mod Nordkorea, hvilket ifølge Thomas Lehmann sker i tæt dialog med landets nærmeste partnere: USA, Japan og EU.

Derudover viser Sydkorea også sine militære muskler.

- Det gør man for eksempel ved at afholde meget store militærøvelser med missilaffyringer eller flyve bombefly hen over den koreanske halvø, forklarer Thomas Lehmann.

For nogle timer siden sendte Sydkorea flåden ud i Østhavet (også kendt som Det Japanske Hav) for at advare Nordkorea.

Et billede frigivet af Sydkoreas forsvarsministerium viser landets flåde under en øvelse øst for den sydkoreanske kyst. Øvelsen er en direkte reaktion på Nordkoreas atomsprængning. (Foto: SOUTH KOREAN DEFENSE MINISTRY HA © Scanpix)

Sydkorea og USA har tidligere haft en aftale om, at sydkoreanerne ikke måtte udvikle sprænghoveder større end 500 kilo. Den begrænsning blev de to landes præsidenter, Moon Jae-in og Donald Trump, enige om at fjerne i går, skriver nyhedsbureauet AP.

USA og Sydkoreas missilaftale

Siden slutningen af 70’erne har Sydkorea og USA haft en aftale, der har begrænset Sydkoreas missilprogram.

Aftalen, der senest blev revideret i 2012, har betydet, at Sydkorea kun har måtte udvikle ballistiske missiler med en rækkevidde på 800 kilometer – tidligere på 500 kilometer.

Derudover har de sprænghoveder, som skulle monteres på missilerne, maksimalt måtte have en vægt på 500 kilo. En begrænsning, som nu er blevet afskaffet.

Kilde: Reuters og AP

De kraftigere bomber kommer sandsynligvis ikke til at blive brugt mod nordkoreanere. Sydkoreas hovedstad Seoul ligger nemlig tæt på den demilitariserede zone mellem de to lande – også kendt som den 38. breddegrad.

Og her har Nordkorea tusindvis af kanoner og artilleri stående, så hvis først Sydkorea sender sprængkraft mod Nordkorea, vil modsvaret hurtigt komme retur.

I Sydkorea er sårene efter Koreakrigen – hvor mindst tre millioner mennesker blev dræbt – stadig til at tage at føle på, forklarer Thomas Lehmann, og derfor har Sydkorea heller ikke noget ønske om at ende i endnu en krig med Nordkorea.

- Det tror jeg egentlig heller ikke, at regimet i Nordkorea ønsker – netop fordi konsekvenserne af krig på den koreanske halvø ville være helt uoverskuelige på begge sider af den 38. breddegrad.

- Så derfor er der kun en fredelig løsning på den her konflikt, og det tror og håber alle her i Sydkorea også vil ske en eller anden dag i fremtiden.

Nordkorea har sagt et, men gjort noget andet

Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, ser heller ikke nogen militær løsning for Sydkorea.

Det er også derfor, at landet historisk set har kørt det diplomatiske spor i forhold til at presse nordkoreanerne, vurderer han.

- Nordkoreanerne har været gode til at sige ét og gøre noget andet, når man har snakket med dem, og derfor har de i virkeligheden arbejdet sig tættere og tættere på at opnå den her status som atommagt. Så det bliver svært at komme udenom at se dem som sådan, siger Henrik Breitenbauch.

I FN's sikkerhedsråd forhandles der om at sanktionere nordkoreanerne yderligere - og særligt USA presser på for at skærpe dem. Problemet er bare, at regimet i Nordkorea risikerer at falde sammen, vurderer Henrik Breitenbauch.

- Og så har man pludselig en fejlslagen stat på grænsen til Kina - og Rusland for øvrigt også – og så har man pludselig et stort humanitært problem i hænderne. Det er der heller ikke nogen, som ønsker. Så man har relativt få midler, siger han.

Senest har Ruslands præsident Vladimir Putin også kaldt nye sanktioner nytteløse og påpeget, at det i stedet ville kunne føre til "en global katastrofe og et meget stort antal ofre". Kina har også tidligere vist modvilje mod yderligere sanktioner mod Nordkorea, og det begrænser mulighederne markant, og derfor ser Carl Saxer fra Hanyang Universitetet i Seoul kun én løsning.

- Jeg tror, det eneste vi kan gøre er at acceptere, at Nordkorea er en atommagt.