Tema Valg i USA 2016

Demokrat vil vinde præsidentposten i USA med bankreform

Bernie Sanders vil erstatte renter med gebyrer for banker, som sætter penge i den amerikanske centralbank.

Bernie Sanders fremlægger sin plan. (Foto: ANDREW BURTON © Scanpix)

Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders vil ændre spillereglerne markant for den amerikanske centralbank, hvis hans drøm om at blive USA's næste præsident går i opfyldelse.

74-årige Sanders siger, at centralbanken ikke skal betale renter til finansielle institutioner, som har penge stående i centralbanken. Disse institutioner skal i stedet betale gebyr til "The Fed" for at have penge stående.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Følg kapløbet mellem Demokraternes kandidat Hillary Clinton og Republikanernes kandidat Donald Trump her.

Gå til tema

Hillary Clinton er klar favorit til at blive Demokraternes kandidat i valgkampen, mens Sanders ifølge målinger indtager en sikker andenplads - dog langt efter den tidligere udenrigsminister.

Sanders vil også forbyde, at bankchefer og chefer for andre finansielle institutioner kan sidde i centralbankens bestyrelse.

Den demokratiske senator fra Vermont kræver samtidig, at finansielle ratinginstitutter skal være nonprofitorganisationer, og de skal være uafhængige af børsen.

Sanders måtte kort før jul give rivalen Hillary Clinton en undskyldning for åben skærm, da en af hans medarbejdere uretmæssigt havde skaffet sig adgang til fortrolige oplysninger om Clintons valgkamp.

- Ikke alene undskylder jeg over for Clinton og håber, at vi kan samarbejde om en uafhængig undersøgelse.

Hillary Clinton accepterede undskyldningen med en bemærkning om, at hun ikke tror, det er noget, som interesserer den amerikanske befolkning.

Den pågældende medarbejder blev fyret.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube