Demonstration i Køln efter masseovergreb på kvinder

Kølns borgmester anbefaler efter et krisemøde kvinder at holde en armslængdes afstand til fremmede, når de går på gaden.

Flere hundrede var tirsdag aften mødt op på domkirkepladsen i Køln for at demonstrere imod de mange seksuelle overgreb, som primært kvinder blev udsat for nytårsnat i byen.

Det skriver Frankfurter Allgemeine.

Her har indtil videre 90 kvinder anmeldt, at de blev forulempet af grupper af unge mænd, der gramsede på dem og bestjal dem. En enkelt kvinde har sågar anmeldt en voldtægt.

Deltagerne i demonstrationen var primært kvinder, der krævede en mere respektfuld og bedre beskyttelse af kvinder mod vold.

Politiet er i fuld gang med at finde gerningsmændene, og man er i gang med at at afhøre de mange vidner, der har oplevet eller set overgrebene ske.

Tidligere på aftenen opfordrede Kølns borgmester, Henriette Reker, kvinder, der deltager i gadefester som for eksempel karneval, til at overholde nogle allerede eksisterende retningslinjer for at undgå at havne i en situation som den nytårsnat.

Reglerne går blandt ud på at holde en armslængdes afstand til fremmede og at holde sig inden for sin egen gruppe, skriver rp-online.de.

- Det er vigtigt at forhindre, at sådanne hændelser nogensinde kan ske igen, sagde borgmesteren efter et krisemøde med sagens efterforskere.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube