Den partiløse milliardær, der retter blikket mod Det Hvide Hus

BAGGRUND New Yorks tidligere borgmester kan vende op og ned på det amerikanske præsidentvalg, vurderer dansk USA-forsker.

New Yorks forhenværende borgmester, Michael Bloomberg, overvejer lige nu, om han skal kaste sig ind i præsidentvalgkampen i USA, skriver flere medier. (Foto: Christophe Petit Tesson © Scanpix)

Det amerikanske præsidentvalg tog en noget opsigtsvækkende drejning, da New York Times, CNN og en række andre anerkendte medier i går kunne fortælle, at multimilliardæren Michael Bloomberg seriøst overvejer at kaste sig ind i valgkampen som uafhængig kandidat.

Artiklerne var godt nok baseret på anonyme – men velinformerede – kilder, og hovedpersonen selv har da også holdt sig tavs, siden historien breakede.

Men ifølge Jørn Brøndal, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, dukker sådan en historie ikke op i de velansete medier, med mindre der er noget om snakken.

- Det er opsigtsvækkende, at Michael Bloomberg allerede nu mener, at valgkampen ser så rodet ud, at han er klar til at kaste sig ind i den, siger han.

Om den 73-årige Michael Bloomberg, som ifølge finansmagasinet Forbes er god for mere end 250 milliarder kroner, rent faktisk vælger at gå hele vejen, er endnu for tidligt at sige.

Det er opsigtsvækkende, at Michael Bloomberg allerede nu mener, at valgkampen ser så rodet ud, at han er klar til at kaste sig ind i den.

Jørn Brøndal, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet

- Lige nu er alt jo spekulationer, og han har indtil marts, før han bliver nødt til at bekende kulør. Men lige nu holder han skarpt øje med, hvad der sker hos Demokraterne og Republikanerne, siger Jørn Bredal.

Plads til midtersøgende kandiat

Begge partier skal i løbet af de næste måneder vælge deres respektive præsidentkandidater, som skal kæmpe om nøglerne til Det Hvide Hus til november.

Hos Republikanerne har byggematadoren Donald Trump sat sig solidt på førerposition. Han har blandt andet gjort sig bemærket med skarpe udtalelser om kvinder og om at lukke de amerikanske grænser for alle muslimer, og han er flere gange blevet beskyldt for at være både racist og sexist.

Hos Demokraterne har favoritten Hillary Clinton fået seriøs konkurrence af den politiske veteran Bernie Sanders, som betegner sig selv som ”en demokratisk socialist”.

- Hvis begge partier nominerer kandidater, som mange anser for at være ekstreme, vil der åbne sig et felt for en midtersøgende kandidat. Og her kan Michael Bloomberg komme i spil, siger Jørn Brøndal.

Under det seneste præsidentvalg bakkede den partiløse Michael Bloomberg op om Demokraternes Barack Obama. (Foto: SHAWN THEW © Scanpix)

Partiløs NYC-borgmester

For Michael Bloomberg er ingen nybegynder, når det kommer til amerikansk politik, understreger Jørn Bredal.

Han startede sin karriere på Wall Street i New York City tilbage i slutningen af 1960’erne.

Finansgaden blev omdrejningspunktet for hans karriere, som især tog fart, da han i 1981 stiftede nyheds- og markedsdatabureauet Bloomberg L.P..

Han valgte først for alvor at gå ind i politik i begyndelsen af 00’erne, hvor hans hjemby skulle finde en ny borgmester.

Michael Bloomberg havde indtil da været demokrat, men valgte at stille op som moderat republikaner til valget i 2001.

Han blev valgt og sad indtil 2013. I 2009 valgte han dog at forlade Republikanerne, og de sidste år sad han som uafhængig politiker.

Der er en del respekt om hans periode som borgmester. Mange newyorkere anser ham for at have været en effektiv borgmester uden de store skandaler.

JØRN BRØNDAL, LEKTOR VED CENTER FOR AMERIKANSKE STUDIER PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

- Der er en del respekt om hans periode som borgmester. Mange newyorkere anser ham for at have været en effektiv borgmester uden de store skandaler, siger Jørn Bredal.

Skal aldrig sige aldrig

Det er det kunststykke, som han angiveligt overvejer at gentage ved det kommende præsidentvalg.

Det er dog ekstremt svært for en uafhængig kandidat at trænge igennem lydmuren i amerikansk politik, og derfor kan det blive en ekstremt hård kamp for Michael Bloomberg, vurderer Jørn Bredahl.

Også selvom han ifølge New York Times er klar til at poste en milliard dollar – næsten syv milliarder kroner – i sin valgkamp.

- Men man skal aldrig sig aldrig, når det kommer til at vinde. Hvis begge partier ender med at opstille ”ekstreme kandidater”, så vil der være et vælgersegment, der vil støtte ham, siger Jørn Bredal.

Han understreger, at præsidentvalget først for alvor går i gang i februar, og derfor kan der nå at ske meget, inden amerikanerne skal placere deres endelige kryds til november.

- Hvis Hillary Clinton ender med at blive Demokraternes kandidat, og hvis Republikanerne vælger en mere midtersøgende type som præsidentkandidat, så tror jeg, Michael Bloomberg vil få det svært, siger han.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube