Denne mand blev uskyldigt dømt for otte mord

Han blev dømt for otte mord og tilstod 30 andre. Men det var alt sammen pure opspind.

Sture Bergwall - også kendt som Thomas Quick - tilstod otte mord under terapi. Det viste sig senere, at han var uskyldig. (Foto: Dr © dr)

For 10 år siden blev Sture Bergwall betragtet som Europas værste seriemorder med over 30 mord på samvittigheden. I dag kan du møde ham, hvis du skal ned og købe ind i det lokale supermarked i den svenske by Falun.

Han var nemlig slet ikke seriemorder. Snarere løgner, men også synonym med Sveriges største rets- og psykiatriskandale. For han blev dømt som ottedobbelt morder, selv om politiet ikke fandt skyggen af beviser mod ham.

Da han trak sine tilståelserne tilbage, blev han renset. Og sidste år forlod han den retspsykiatriske klinik Säters Sjukhus som en fri mand.

Hvordan kunne det lade sig gøre, at han kunne narre både læger, politi og dommere og tilstå forfærdelige forbrydelser, som han slet ikke havde begået?

Dét har programmet Hjernekassen på P1 set nærmere på sammen med læge og psykiater Karl Erik Sandsten, der er ekspert i Sture Bergwall-sagen.

Ville ikke kunne ske igen

Og det er en lang historie, der ikke sætter psykiatrien i et specielt godt lys, men konklusionen er, at historien næppe vil gentage sig, og at det ikke ville kunne ske herhjemme.

For tre ting gjorde den her sag speciel: Sture Bergwall indrømmede ting, han ikke havde gjort. Der var en strøm i tiden, hvor seriemordere var interessante. Og så var der en meget uheldig personsammensætning, hvor både forsvarer, anklager, psykologer og politi trak sagen i en bestemt retning, der uheldigvis var forkert.

I år udkom en svensk undersøgelse af sagen, og også herhjemme har Dansk psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab set nærmere på sagen:

- Det er meget usandsynligt, at sådan en sag her ville kunne forekomme i Danmark. Der er fokus på det, og jeg kan ikke forestille mig, at den særlige magtstruktur, der var i den her sag, ville kunne forekomme igen, siger Karl Erik Sandsten.

Begyndte at tilstå mord

Historien om Sture Bergwall tog for alvor sin begyndelse i 1990, da han fik en behandlingsdom efter et voldsomt bankrøveri og blev sendt til psykiatrisk behandling. Under behandling på Säters Sjukhus begyndte han at tilstå forskellige drab. Det var alle sammen kendte og omtalte mord i Sverige. Politiet blev involveret og forsøgte at finde beviser for, at han havde begået mordene.

Det lykkedes ikke at finde tekniske beviser - tværtimod. I en af sag om en pige, som han hævdede at have dræbt, førte han politiet ud til en sø, hvor han sagde, at han havde gemt liget.

- Han havde givet politiet nogle beskrivelser af hendes tøj, og hvordan hun så ud, men det var ikke korrekt. Politiet tømte søen for 25 millioner liter vand og finkæmmede bundslam og mudder, så man nåede 10.000 år tilbage i tiden. Et kæmpe hold arbejdede i syv uger for at finde spor i området. Men man fandt intet. Han blev alligevel dømt for mordet, fortæller Karl Erik Sandsten.

Sture Bergwall blev dømt for otte af de mord, han hævdede at stå bag. I 2001 stoppede retssagerne, da man ikke fandt det nødvendigt at gennemføre flere sager.

Frikendt efter syv års tavshed

Men i 2008 faldt korthuset sammen, da journalisten Hannes Råstam begyndte at grave i sagen. Han tog kontakt til Sture Bergwall, der på det tidspunkt havde været tavs om sagen i syv år. Men nu erkendte han, at det hele var en løgn. Sagerne blev taget op igen, og Bergwall blev frikendt. Sidste år slap han ud fra Säters retspsykiatriske sygehus og er altså en fri mand nu.

Se et interview med Sture Bergwall

Men tilbage står altså spørgsmålet om, hvordan det hele kunne ske. Sture Bergwall selv bærer selvfølgelig en del af skylden, da han tilstod mordene.

Da han begyndte at erkende mordene, skiftede han navn til Thomas Quick. Og han har selv forklaret, at han tilstod mordene dels for at gøre sig interessant overfor terapeuterne og dels for fortsat at få psykofarmaka, som han i hele perioden var voldsomt påvirket af.

- Jeg mistede evnen til at forstå konsekvenserne af det, jeg sagde. Det eneste, der var afgørende for mig, var at få mere medicin hele tiden, har han tidligere sagt til TV-Avisen.

Men terapeuterne på Säters-hospitalet spillede også en store rolle. Psykoanalytikeren Margit Norell var en central person. Hun havde ansvaret for at lede psykoterapien på klinikken og var vejleder for alle behandlinger. Hun havde altså en stor magt over de ansatte, der også alle sammen gik i terapi hos hende.

Sture Bergwall er i dag 65 år gammel. Han var tavs i syv år, før han i 2008 fortalte en svensk journalist, at han havde løjet om de mord, han under terapi havde erkendt at have begået. (Foto: Dr © dr)

- Det er ikke normalt, at man har en person, der kan dominere en hel afdeling. Og samtidig havde hun en meget kontroversiel måde at udføre terapi på. Hun forsøgte at få erindringer frem, som hun mente, patienterne havde fortrængt. Teorien var, at deres problemer skyldtes fortrængte traumer fra barndommen, siger Karl Erik Sandsten.

Grimt barndomstraume

I Sture Bergwalls tilfælde fandt man frem til, at han havde et fortrængt traume fra barndommen. Endda et ret ekstremt traume.

Hjernekassen

Du kan høre mere om sagen i Hjernekassen på P1 her.

- Man finder ud af, at hans epi-traume er den såkaldte "Simon-hændelse." Da Sture er fire år gammel, kommer hans mor ind i soveværelset og ser Sture blive voldtaget af sin far. Da moren ser det, aborterer hun spontant. Ifølge terapien var hun gravid med et barn, som de gav navnet Simon. Hun aborterer, fordi hun bliver misundelig på Sture over, at han får al faderens opmærksomhed. De tvinger Sture til at grave fosteret ned. Det traume skal altså forklare, at han begår mordene. Og terapeuterne tror på, at det rent faktisk er sket, fortæller Karl Erik Sandsten.

Men det var altså også det pure opspind. Og det samme gælder de ting, Sture Bergwall fortæller under terapien om de mange mord, han hævder at have begået. Selv om han ikke kan huske de korrekte detaljer om ofrene, bliver der set igennem fingre med det - da terapeuterne mener, at han har fortrængt mordene, og derfor har svært ved at huske detaljerne.

Kan man fortrænge et mord?

Problemet er, at det er en meget lukket gruppe, der har med sagen at gøre. Hans forsvarer følger Stures ønske om at blive kendt skyldig. Og hverken politianklager, efterforskningslederen eller terapeuterne ser rigtigt kritisk på sagen:

- Der var en fælles forståelse af sagens sammenhæng i den lukkede gruppe, og de tog ikke imod kritik udefra. Man havde en gruppeforståelse af, at det var ham, der havde begået disse mord, og hele teorien med, at man kunne genfinde erindringer, der var fortrængt, gav mulighed for, at man så kunne negligere beviser, der pegede i en anden retning, siger Karl Erik Sandsten

Kan man fortrænge et mord?

- Det er svært at svare på, men man kan i hvert fald se af forskningen, at når der er nogen, der gen-erindrer noget, er det meget svært at finde beviser for, at det rent faktisk er sket.

Troede på falske barndomsminder

Til gengæld kan man have god succes med at få folk til at tro på, at de har oplevet noget, der rent faktisk aldrig er sket.

- Den amerikanske professor Elisabeth Loftus lavede et forsøg, der viste, at man godt kan inducere falske erindringer - især hos personer, der er psykisk ustabile. Hun fortalte nogle forsøgspersoner, at de var blevet væk i et indkøbscenter, da de var børn. Det fik man 30 procent til at tro på. Og da man fortalte dem, at de bare havde været med i et forsøg, fastholdt 10 procent, at de godt kunne huske, at de var blevet væk, siger Karl Erik Sandsten.

Både forsøget og Sture Bergwall-sagen viser, at det godt kan lade sig gøre, at folk, der aldrig har været udsat for noget som helst, kan lade sig overbevise om, at der er sket noget under terapi.

- Så derfor er det meget vigtigt, at vejledere taler sammen, når man har en person i terapi. Man skal være enormt forsigtig, når man arbejder med psykoterapi, siger Karl Erik Sandsten.

Du kan høre meget mere om Sture Bergwall-sagen i Hjernekassen på P1 her.

Han tilstod over 30 mord, mens han sad inde for et bankrøveri, der havde givet ham en behandlingsdom. Han blev dømt for...

Posted by DR P1 on 19. oktober 2015