Dominique Denoel føler både vrede, tristhed, magtesløshed, frygt og taknemmelighed, efter at have overlevet terrorangrebet.

Det er mange følelser der går igennem Dominique Denoel her to dage efter terrorangrebet i Bruxelles. Han er stadig på hospitalet, og det meste af hans hoved er fortsat pakket ind i bandage.

- Jeg føler vrede, tristhed, magtesløshed, frygt. Taknemmelighed for at være i live, og for alle de folk, der hjalp mig med mine skader, siger han.

Dominique Denoel var på vej på arbejde, som enhver anden morgen, da bomben pludselig ramte metroen han var med. De rædsomme minder fra minutterne efter står uklart i hukommelsen, men flere stærke indtryk har alligevel brændt sig fast:

- Et enormt lysglimt kom på Maelbeek station, og en eksplosion kastede folk i alle retninger. Flammerne gik gennem metroen og perronen. Det er meget svært at sige, hvilken rækkefølge tingene skete i. Det gik meget stærkt, siger han.

- Der var en strid og obskur røg, og en stank af brændt hud og hår. Jeg ledte efter udgangen, fortæller han.

Redningsholdene ankom kort efter og begyndte at vurdere de tilskadekommende, udfra hvor hårdt de var såret.

- De gjorde det fantastisk. Vi blev placeret forskellige steder, og på et tidspunkt brød vi alle sammen psykisk, siger Dominique, som er taknemmelig overfor støtten, han har fået:

- Mine forældre er kommet med tøj. En ven besøgte mig i går, og mine kollegaer har givet mig et kort.

Hør interviewet i videoen over artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube