Tema Valg i USA 2016

Donald Trump vil straffe kvinder for ulovlige aborter

Den republikanske præsidentkandidat i USA kan ikke svare på, hvad straffen skal være for en illegal abort.

Donald Trump siger, at det må være op til delstaterne at afgøre, om de vil forbyde abort. (Foto: Tom Lynn © Scanpix)

Kvinder skal straffes, hvis de får foretaget en ulovlig abort, siger Donald Trump - forudsat at abort, som han ønsker det, forbydes i USA.

- Der skal være en form for straf, siger Trump i en tv-debat på MSNBC.

Trump, der er favorit til at vinde nomineringen og blive Det Republikanske Partis kandidat til præsidentvalget i november, kan ikke svare på, hvad straffen skal være.

Valg i USA 2016

Følg kapløbet mellem Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, og Republikanernes kandidat, Donald Trump, om at vinde det amerikanske valg den 8. november her.

Gå til tema

- Det ved jeg ikke, siger Trump.

I en udtalelse forklarer han, at det skal være op til delstaterne, om de vil forbyde abort.

Han har tidligere skiftet mening om det omstridte og i USA meget følsomme emne.

/ritzau/Reuters

Kvinder skal straffes, hvis de får foretaget en ulovlig abort, siger Donald Trump - forudsat at abort, som han ønsker det, forbydes i USA:

Opslået af DR Nyheder på 30. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube