Tema Terror i Bruxelles

DR i Bruxelles: Folk er fortvivlede og frygter det sker igen

DR-journalist er ankommet til en såret belgisk hovedstad, der slet ikke ligner sig selv.

Sort, gul og rød - farverne i det belgiske flag - pryder gadebilledet tirsdag aften i Bruxelles.

Med det trefarvede flag svøbt om kroppen er folk stimlet sammen på pladsen foran børsbygningen i det centrale Bruxelles.

DR's udsendte journalist Per Bang Thomsen er ankommet til den terror-ramte by og fortæller om en blandet stemning på gaden.

Terror i Bruxelles

Belgiens hovedstad blev tirsdag 22. marts ramt af terrorangreb i lufthavnen Zaventem og i et metrotog, der befandt sig på stationen Maelbeek nær EU-institutionerne i det centrale Bruxelles. Islamisk Stat hævder at stå bag. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

Han har været i byen flere gange tidligere og fortæller, at der er langt færre mennesker, end der plejer at være, og restauranter og caféer er tomme. Ligesom politi og militær præger gadebilledet.

- Man kan mærke, at folk er varsomme. Jeg talte med flere, der var meget berørte og fortvivlede. De kan ikke forstå, hvad der får dem til at gøre det her, lyder det fra Per Bang Thomsen.

(Foto: Per Bang Thomsen © Dr)

Folk frygter det sker igen

Tidligt i morges var det lufthavnen, der blev ramt af to eksplosioner, og kort efter gik det ud over en metrolinje. Mange blev dræbt og såret.

- Der var én, jeg talte med, som skulle have været med metroen i morgens. Men da hun hørte om eksplosionerne i lufthavnen, valgte hun at blive hjemme. Hun skulle have været med den linje, der blev ramt. Her er en følelse af, at "det kunne lige så godt have været mig", fortæller Per Bang Thomsen.

Men der hersker også en stemning af mod og overlevelse.

- Her er en fandenivoldskhed. Man vil komme over det og kæmpe for sin frihed. Men man kan også mærke, folk er bange for, at det sker igen, siger Per Bang Thomsen.

(Foto: Per Bang Thomsen © Dr)

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube