DR i Teheran: Valg vil ikke skabe mere frihed for Irans befolkning

ANALYSE: Før Iran i morgen går til stemmeboksene, oplever landet, der nu er fri af tidligere sanktioner, et økonomisk boom.

Valgkampen er i fuldt sving i Iran, som går til parlamentsvalg i morgen. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Scanpix)

I morgen går iranerne til valg - midt i en historisk periode for landet.

Det religiøse styre har i årevis været underlagt hårde økonomiske sanktioner på grund af Vestens frygt for, at landet ville udvikle atomvåben.

En række af de sanktioner er hævet - og både lokale og danske virksomheder forventer nu et regulært økonomisk boom i den islamiske republik.

Og man kan tydeligt mærke den spirende økonomiske optimisme, fortæller DR’s mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund, fra Teheran.

- Der kommer den ene erhvervsdelegation efter den anden fra hele verden, både fra Europa, Asien og Sydamerika. Man kan også se det på det iranske aktiemarked. Hvor resten er verden er gået lidt i stå, så er den iranske børs steget med 20 procent.

Danmark alene regner med at kunne øge eksporten til Iran med 500 millioner kroner på grund af ophævelsen af sanktionerne.

Nogle sanktioner forbliver

Helt konkret betyder ophævelsen af de vestlige sanktioner blandt andet, at Iran kan eksportere olie, at man kan overføre penge gennem banker til Iran, men også at virksomheder kan transportere varer via skibe – noget, der tidligere var vanskeligt for internationale virksomheder, som måtte se sig nødsaget til at fragte med lastbiler.

Men landet er ikke helt sluppet for internationale sanktioner, fortæller Michael S. Lund.

- Der er stadig en del amerikanske sanktioner i kraft, derfor kan man for eksempel ikke bruge et Visa eller Mastercard, når man besøger landet. Man skal have kontanter med til alt, siger han.

Død over USA

Sanktionerne og forholdet til Vesten spiller en stor rolle i den iranske valgkamp.

- Det er historisk for Iran. Man skal tænke på, at man har siddet og forhandlet direkte med USA, Irans store fjende, for første gang i 36 år. Så det er et stort skifte i iransk politik.

Man er bange for, at Vesten vil få mere indflydelse i Iran.

Michael s. lund

Der er mange iranere, der gerne vil have, at man åbner mere op for Vesten, men der er også en stor del meget konservative iranske partier og vælgere, som mener, at man allerede har givet for mange indrømmelser til blandt andet USA, fortæller Michael S. Lund.

- Man er bange for, at Vesten vil få mere indflydelse i Iran, så det fylder rigtigt meget i valgkampen.

Michael S. Lund har for eksempel besøgt et vælgermøde for konservative islamister, hvor der blev råbt død over USA og Storbritannien.

- Dem, jeg talte med til det valgmøde, frygtede simpelthen, at Iran ville blive for vestligt, fordi man nu åbner op for dialog og større samhandel og større forhandlingsvilje med Vesten, siger han.

Vil lukke verden ude

Uanset udfaldet, vil valget ikke umiddelbart få konsekvenser for den atom-aftale, der førte til, at sanktionerne mod Iran blev ophævet sidste måned. Det er nemlig ikke op til parlamentet, fortæller Michael S. Lund.

Der er ikke for alvor tegn på, at den iranske befolkning går en mere fri og åben livsstil i møde efter det her valg.

Michael S. Lund

- Det er præstestyret og præsidenten hernede, der træffer den slags store beslutninger, for eksempel om atomprogrammet og forhandlinger med Vesten. Det får det kommende parlament ikke den helt store indflydelse på.

- Men de kan gøre livet nemmere eller sværere for præsident Rohani, som har stået for den kurs, hvor man forhandler med Vesten.

Det siddende konservative parlament har gjort livet besværligt for præsidenten, blandt andet ved konstant at kalde ministre i samråd og klage over forhandlinger med for eksempel USA.

- Hvis man går hen og får et mere reformvenligt parlament, så vil præsidenten nemmere kunne fortsætte den kurs, han har kørt indtil videre.

Irans præsident, Hassan Rohani. (Foto: FARS NEWS © Scanpix)

Ingen tegn på mildere regler

Selvom der er mere politisk åbenhed i Iran, er der ikke for alvor udsigt til mere personlig frihed for iranerne.

- Iranerne har fået lidt mere spillerum end under den tidligere præsident, og det religiøse politi er mindre synligt tilstede. Men der er stadigvæk strenge regler, siger Michael S. Lund.

- Kvinder skal stadig gå med slør, en hel række hjemmesider er forbudte, og man kan komme i fængsel for at kritisere styret. Og tusindvis af reformvenlige kandidater har simpelthen ikke fået lov at stille op til valget – så der er ikke for alvor tegn på, at den iranske befolkning går en mere fri og åben livsstil i møde efter det her valg.

Du kan se mere om det iranske valg og Michael S. Lunds besøg i Tehran i TV-Avisen i aften klokken 21:30 på DR1.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube