DR i Tyrkiet: Sådan arbejder menneskesmuglerne

Tyrkiske smuglere tjener millioner på at sende flygtninge og migranter til Europa. DR har været tæt på industrien.

Tøjbutikker og købmænd i den tyrkiske kystby Izmir har butiksvinduerne fyldte med redningsveste og baderinge til den illegale rejse ind i EU. (Foto: Michael S. Lund © )

Det foregår ikke helt som at købe en rejse over internettet. Men det er næsten lige så nemt at bestille en tur med en menneskesmugler i Tyrkiet.

- Det koster 1.200 dollar (8.000 kroner, red) per person, og så får du så mange forsøg, det skal være, indtil du er i Grækenland, siger Muhammed, en syrisk flygtning, jeg møder i den tyrkiske havneby Izmir, og som ikke vil have sit efternavn frem.

Beløbet er standardprisen for en livsfarlig tur i en gummibåd fra den tyrkiske kyst ind i EU-landet Grækenland. En tur, som omkring 400.000 flygtninge og migranter har taget alene i år ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

Bagmændene er tyrkiske smuglerringe med forbindelse til den kriminelle underverden. Og smuglingen er blevet en millionforretning.

Flygtning: ’Man får intet at vide’

I Basmame-kvarteret i Izmir er det lokale torv fyldt med flygtninge og migranter. Tøjbutikker og købmænd i området har nu butiksvinduerne fyldte med redningsveste og baderinge til den illegale rejse ind i EU, og gadesælgere faldbyder vandtætte plastiklommer til pas og mobiltelefoner på gadehjørnerne.

Kunderne er hundredvis af syrere, irakere og afghanere, som går rundt i området med tasker og sorte plastikposer med redningsveste i.

Fladtrådte kasser fra svømmeudstyr til turen over det Ægæiske Hav flyder på kysten i Tyrkiet. (Foto: Michael S. Lund © )

- Det er nemt at arrangere. Jeg fik et nummer til smugler fra en ven, som havde brugt ham. Så købte jeg redningsveste. På et tidspunkt ringer smugleren og siger, at det er nu, og så kommer vi med en bus til kysten. Man får intet at vide på forhånd om, hvor man skal hen, og ens penge bliver først udbetalt, når man er i Grækenland, siger syreren Zair, mens han sidder på et tæppe ved en moske og venter på et opkald fra smugleren sammen med sin familie.

Han har allerede forsøgt turen en enkelt gang. Men det tyrkiske politi var i området og sendte flygtningene tilbage.

Turen i gummibåden koster ham og hans familie omkring 20.000 kroner, som han har lånt fra venner og familie for at betale de smuglere, han ikke har meget til overs for.

- Vi syrere er blevet en vare, som alle handler med. Mens Syrien bløder, tjener de penge, siger han.

Overfyldte både

Når opkaldet fra smugleren kommer, kører flygtningene og migranterne i busser eller biler til kysten. Byen Assos over for den græske ø Lesbos er en af de mest brugte smuglerruter netop nu.

Da DR i går besøgte området, kunne vi se, hvordan smuglerne i fuldt dagslys genner folk ombord i sorte gummibåde, mens hundredvis af andre står i deres orange redningsveste og venter på, at det bliver deres tur. Hver båd har omkring 40-50 passagerer ombord.

Endnu to gummibåde begiver sig ud på rejsen mod Grækenland fra den tyrkiske kyst. (Foto: Michael S. Lund © )

Smuglerne rejser ikke selv med, men udpeger inden turen en flygtning eller migrant til at sejle båden. Imens står de tyrkiske smuglere på kysten og forsøger at dirigere flygtningene og migranterne med fløjter, fagter og råb.

Bådene er fyldt til bristepunktet, og flere af dem sejler i cirkler, fordi føreren af båden ingen erfaring har med at sejle.

Nogle gange går den billige påhængsmotor ud, og smuglerne sender en ekstra båd ud for at starte den igen, mens nogle af passagererne råber i panik.

Mindst 246 flygtninge og migranter er druknet på rejsen mellem Tyrkiet og Grækenland alene i år.

Tæsk og våben i vandkanten

Den tyrkiske kystvagt patruljerer ud for kysten med et enkelt skib, men det er slet ikke nok til at stoppe de dusinvis af gummibåde, som sejler fra Assos hver dag. Og på land er det smuglerne, der bestemmer.

Da jeg og fotograf Torben Madsen bliver opdaget af smuglerne, jagter en af dem os med et metalrør og slår fotografen. I første omgang slipper vi væk, men to andre smuglere dukker op, slår og sparker og forsøger at smadre vores kamera.

Redningsveste til børn og voksne, svømmevinger og baderinge kan købes i Izmir. (Foto: Michael S. Lund © )

Til sidst tager de vores optagelser, inden vi slipper væk. DR’s fotograf må efterfølgende sys med et par sting på hospitalet.

Politiet er intet steds at se, selvom jeg lidt tidligere på dagen har set et par betjente drikke kaffe på en cafe i turistområdet en kilometer væk.

’De har våben’

Ifølge flere kilder jeg har talt med, er smuglerindustrien styret af kriminelle med forbindelser til den tyrkiske mafia. En underverden, som tjener millioner og atter millioner på smuglingen i øjeblikket.

- Man ser aldrig bagmændene, fordi de bruger arabiske mellemmænd til at have kontakten til flygtningene. Men det er tyrkiske, kriminelle netværk, og de vil gøre alt for at bevare deres forretning. Jeg har selv set, hvordan nogle af smuglerne på kysten bærer moderne rifler og andre våben. Og jeg har aldrig set politiet forsøge at stoppe dem, siger en 28-årig syrer, som har kontakter til smuglerindustrien.

En kasse til en påhængsmotor efterladt af menneskesmuglere på stranden i Tyrkiet. (Foto: Michael S. Lund © )

Ifølge den 28-årige og flere andre kilder DR har talt med, stopper politiet af og til flygtningene og migranterne og sender dem tilbage eller til flygtningelejre. Men smuglerne, bliver der sjældent slået ned på.

Så indtil videre fortsætter den indbringende smuglerindustri.

Og kunderne strømmer stadig til. Zair, der venter på et opkald fra sin smugler, tager af sted med sine børn trods faren for at drukne undervejs.

- Jeg prøver igen. Og hvis det ikke lykkes, så prøver jeg en tredje og en fjerde gang.