Tema Valg i USA 2016

Efter Trumps Super Tuesday: "Hvordan flytter jeg til Canada?" eksploderer på Google

Donald Trump tog sejren hjem i 10 af de amerikanske stater, der i nat dansk tid stemte om, hvem de mener skal repræsentere deres parti i kampen om at blive USA's næste præsident. Men ikke alle amerikanere var lige enige.

Republikanernes Donald Trump løb med sejren i syv af staterne i nattens primærvalg, også kendt som Super Tuesday. (Foto: Scott Audette)

Det var en sejrrig Donald Trump, der kunne rydde bordet hos Republikanerne i de fleste af de 13 stater, der i nat stemte til 'Super Tuesday' i det amerikanske primærvalg.

Her kæmpede Republikanernes og Demokraternes kandidater om at komme et skridt nærmere at blive valgt som deres partiers nominerede til præsidentvalget senere i år.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

Men trods de mange stemmer i stater som Tennessee, Alabama og Arkansas kunne der være noget, der tyder på, at Donald Trump ikke er lige populær hos alle amerikanere.

For mens Donald Trump vandt den ene stat efter den anden - syv i alt - steg søgestatistikken for "How to move to Canada" (Hvordan flytter jeg til Canada, red.) på Google. Det skriver Mashable.

Søgninger på over 350 procent

Amerikanernes Google-søgningerne gik kun en vej - og det var op - i timerne efter at det stod klart, at Donald Trump havde vundet primærvalget i syv af staterne.

- Søgninger for "Hvordan kan jeg flytte til Canada" på Google er steget med 350 procent i de sidste fire timer, skrev Googles data-redaktør Simon Rogers blandt andet på Twitter.

Flest søgninger i Massachussets

Senere på aftenen amerikansk tid var Google-søgningerne for "How can I move to Canada" helt oppe på 1,500 procent ifølge Google Trends.

Og - måske mest interessant - så kom størstedelen af Googles søgninger fra staten Massachusetts, som var en af de stater, hvor Donald Trump tog en kæmpesejr på 49 procent.

Google-søgningerne er siden tirsdagens mange primærvalg dog nået et lavere niveau igen, men med aftenens mange sejre til Donald Trump kan noget tyde på, at han bliver republikanernes nominerede i kampen om at blive USA's næste præsident.

Hos Demokraterne vandt Hillary Clinton også flest stater i nattens primærvalg.

Amerikanerne skal stemme om, hvem der skal være deres næste præsident d. 8. november i år.

Trods hans succes er Donald Trump ikke lige populær hos alle amerikanere.

Opslået af DR Nyheder på 2. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube