Eftersøgning af forsvundet fly fører til fund af 200 år gammelt skibsvrag

Mysteriet om MH370 er endnu ikke løst, men har ført fundet af et andet vrag med sig.

Det er sandsynligvis et handelsskib fra det 19. århundrede, som eftersøgningsholdet har fundet. (Foto: ATSB © Scanpix)

I næsten to år har skibe med højteknologisk udstyr søgt efter det forsvundne MH370-fly, der pludseligt forsvandt fra radaren med 239 personer om bord.

I december opdagede et af skibene dog noget på bunden af havet – et vrag af et 200 år gammelt skib.

Det skriver CNN.

Hvad der formentlig er et handelsskib i stål fra 1800-tallet befinder sig på 3,7 kilometers dybde. Skibet kan ses på sonarbilledet øverst i artiklen.

Det er ikke første gang, at eftersøgningsholdet støder på et skibsvrag. I maj troede man, at skinnende dele kunne være det forsvundne fly. I stedet var det et anker og delene fra et skrog på 3,9 kilometers dybde.

De eneste stykker, der formodes at være fra MH370, skyllede op på en ø i Det Indiske Ocean i juli.

Indtil videre har eftersøgningshold langsomt finkæmmet et område op 80.000 kvadratkilometer. Målet er et areal på 120.000 kvadratkilometer, og det forventes, at man er færdige i midten af 2016.

Det vides endnu ikke, hvad der fik flyet til at styrte ned. For at løse mysteriet skal man først finde de to sorte bokse.

I næsten to år har skibe søgt efter det forsvundne MH370-fly, men når man leder efter én ting, finder man somme tider noget andet ...

Opslået af DR Nyheder på 13. januar 2016

I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at vraget stammer fra 19-tallet. Men vraget er 200 år gammelt, så det stammer fra fra 18-tallet (19. århundrede) Dr.dk beklager.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube