Ekspert efter ballade i Charlottesville: Nationalister fra højrefløjen ser sig selv som ofre

Statuer rejst til minde om sydstatsgeneraler er en torn i øjet på USA's sorte befolkning.

Højrefløjsnationalister i demonstration i Charlottesville i går. De vil bevare statuen af sydstatsgeneralen Robert E. Lee fra den amerikanske borgerkrig - en statue, som de lokale myndigheder vil have fjernet. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

En 20-årig mand satte sig ind i en bil og styrede den direkte ind i en menneskemængde under en demonstration i Charlottesville i Virginia i går, hvor hvide højrenationalister og moddemonstranter stødte sammen. Bilen dræbte en 32-årig kvinde og sårede 19 personer.

Ifølge det amerikanske medie nydailynews blev den 20-årige bilist tidligere på dagen fotograferet stående med et skjold foran sig med et logo fra en højrenationalistisk gruppe med sloganet ”Blood and Soil” (blod og jord, red.).

- Vi taler om blandt andet nazister og Ku Klux Klan, som deltog i demonstrationen i går. Og de ser sig selv som ofre, siger Niels Bjerre Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

- De mener, at det hvide overherredømme skrumper ind, og at eliten har allieret sig med andre etniske minoriteter som for eksempel sorte. Derfor mener de, at de har ret til at demonstrere og forsvare de monumenter, der bliver fjernet.

Statuer er politiske symboler

I går blev der demonstreret, fordi lokale myndigheder vil fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee fra den amerikanske borgerkrig.

Den statue er dog blot én ud af flere statuer, der er blevet fjernet – og borgmesteren i byen Lexington, Jim Gray, melder nu også, at han vil fjerne to andre statuer af sydstatsgeneraler fra Den Amerikanske Borgerkrig.

Borgerkrigen mellem Nordstaterne og Sydstaterne handlede i bund og grund om retten til at holde sorte amerikanere som slaver. Statuer og sydstatsflag er derfor politiske symboler for den amerikanske højrefløj, fortæller Niels Bjerre Poulsen.

Statuen af sydstatsgeneralen Robert E. Lee, som stadig står i Emancipation Park i Charlottesville, Virginia. (Foto: Chip SOmodevilla © Scanpix)

- Vi så det i 50'erne og 60'erne under borgerrettighedsbevægelsen, og vi ser det igen nu. Statuerne er en torn i øjet på de sorte amerikanere, der har set på de her sydstatsgeneraler som påmindelse om, at deres forfædre engang blev holdt som slaver – og at nogle amerikanere stadig påskønner fortiden, siger han.

FBI efterforsker

I alt blev tre mennesker dræbt, og 34 blev såret efter demonstrationen i går.

Den 20-årige, der styrede bilen ind menneskemængden, forsøgte at slippe væk, men han blev anholdt kort efter. Han er sigtet for drab.

En talsmand for et hospital har sagt, at fem personer er kritisk såret, fire er alvorligt såret, mens de sidste ti er såret i mindre grad.

De føderale myndigheder har indledt en efterforskning af episoden.

Borgerkrigens symboler

  • Den amerikanske borgerkrig varede i fire år fra 1861-65.
  • Nordstaterne og Sydstaterne var i krig med hinanden, og borgerkrigen resulterede i afskaffelse af slaveriet i Sydstaterne.
  • Elleve sydlige stater, hvor slaveri var tilladt, trådte ud af Unionen og dannede Amerikas Konfødererede Stater. De kæmpede mod Unionen, som omfattede alle staterne hvor slaveriet var afskaffet, samt fem stater, hvor slaveri fortsat var tilladt.
  • Symboler fra borgerkrigen, såsom statuer af sydstatsgeneraler og det røde og blå kampflag med 13 hvide stjerner, har politisk og kulturel betydning den dag i dag.
  • Flaget blev brugt, da brugt, da general Robert E. Lees hær kæmpede i det nordlige Virginia under borgerkrigen.
  • Flaget har længe været kontroversielt i USA på grund af dets historiske associationer med racisme, slaveri og hvidt overherredømme.
  • En massakre på ni afroamerikanere i en kirke i Charleston i South Carolina i 2015 satte blus til den allerede dengang anspændte amerikanske debat om flaget. Det kom nemlig frem, at den formodede gerningsmand fra angrebet på Emanuel African Methodist Episcopal Church, en 21-årig hvid mand, poserede med flaget i billeder lagt ud på internettet.
  • Kilde: Wikipedia, denstoredanske.dk, BBC og Kristeligt Dagblad