Ekspert forarget over Google-censur: Vi kan ikke kontrollere dem

Men der er en god grund til, at den amerikanske it-virksomhed har stoppet en tysk valgkampagne, vurderer forsker i sociale medier.

Google er en amerikansk software- og It-virksomhed, som står bag verdens største søgemaskine på internettet. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

At Google har blokeret for en politisk kampagne under det tyske valg, vidner om, at vi kan være på vej mod censurlignende tilstande i Vesten.

Det vil ikke være en censur dikteret af en korrupt, politisk leder, men derimod én der er styret af amerikanske it-giganter som Google og Facebook, der definerer, hvad der er rigtigt og forkert.

- Google og Facebook har kæmpe stor magt, men kan ikke blive holdt ansvarlige.

- De kan gøre, hvad de vil, og samtidig er vi afhængige af dem og bruger dem i mange aspekter af vores liv, mener forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole Jakob Linaa Jensen, som forsker i sociale medier og internettets indflydelse på vores hverdag og demokrati.

Han forklarer, at det helt store problem er, at der reelt ikke findes måder at kontrollere de multinationale it-virksomheder på. De kan som udgangspunkt frit styre, hvad der kommer frem, når vi googler, og hvad der bliver vist i vores Facebook-feed.

- Vi kan udskifte vores politikere hver fjerde år, hvis vi er utilfredse, og vi kan klage til domstole, hvis politikere og andre magthavere misbruger deres magt. Men der er ikke noget sted, hvor man kan klage over indholdet på Google eller Facebook, andet end hos dem selv, siger Jakob Linaa Jensen.

Et af billederne fra AfD's kampagne 'Die Eidbrecherin', som ikke kan søges frem på Google. (Foto: DR/Screendump © AfD)

Google bremsede kampagne mod Merkel

Vurderingen fra forskeren er en reaktion på en konflikt mellem det tyske parti Alternative für Deutschland (AfD) og Google.

Det højre nationalistiske parti har søsat en kampagne mod Angela Merkel, og gennem dystre billeder af kansleren og ordene "hende, der bryder sin ed" fortæller de, hvorfor de mener, at tyske borgere ikke kan stole på Angela Merkel.

Planen var, at valgkampagnen skulle opnå sin fulde virkning på nettet, og at den skulle dukke op på Google og Youtube, når man søgte på ord som 'Angela Merkel' og 'Kansler Merkel'.

Det har Google sat en stopper for med argumentet om, at det var en "decideret skadelig side", og at alle skal følge virksomhedens annonceringspolitikker.

Googles manøvre har først og fremmest affødt stærke reaktioner fra AfD og partiets støttere. De mener, at der er tale om en boykot ud fra politiske motiver, og at man forsøger at forhindre, at AfD får succes i den tyske valgkamp.

Episoden har også vakt generelt opsigt blandt den tyske befolkning. Her undrer man sig over, at en amerikansk internetkoncern tilsyneladende kan bestemme, hvilke valgannoncer der er okay at bringe i den tyske valgkamp, hvilke der ikke er.

Efter at Spiegel offentliggjorde historien om AfD's kampagne, den tyske avis dermed såede tvivl om, hvorvidt der er tale om en politisk bias fra Google, har it-giganten kommenteret på sagen.

"Alle politiske partier i Tyskland kan få lavet Google-annoncer, så længe de følger vores annonceringspolitikker - alle annoncer og processer skal igennem en automatiseret test procedure, og i tilfælde af, at indholdet møder en grænse, kan testen tage længere tid," skriver Google som svar til den tyske offentlighed.

Google er tilstede i det meste af verden. Her er det virksomhedens kinesiske hovedkvarter i Beijing. (Foto: Bobby Yip © Scanpix)

Google skal tjene penge

Ifølge forskningschef Jakob Linaa Jensen er der en åbenlys og god forklaring på, hvorfor Google "blander sig" i den politiske debat og sorterer i indholdet på verdens største søgemaskine.

- Kommercielle logiker overtrumfer de politiske og demokratiske logiker, siger han.

- De tjener penge på deres indhold, og hvis de vurderer, at noget af det kan skade dem eller sætte virksomheden i et dårligt lys, så lukker de for adgangen.

Store virksomheder som Starbucks, Walmart, Pepsi, Volkswagen har tidligere stoppet deres annoncering og betaling til Youtube, som er ejet af Google, da en række af virksomhedernes reklamefilm blev vist sammen med stødende og terrorrelateret indhold.

Det springende punkt i debatten om Googles magt og indflydelse handler om ytringsfrihed og det store spørgsmål, om it-giganten reelt kan få indflydelse på valgresultatet, da AfD eksempelvis ikke kan nå ud til de tyske vælgere.

Jakob Linaa Jensen afviser ikke, at Googles manøvre principielt set kan få indflydelse på det tyske valg - eller andre demokratiske valg, som virksomheden "blander sig i".

- I en tid hvor flere og flere mennesker får sine nyheder igennem Facebook og sociale medier, så har Google og andre it-virksomheder kæmpe stor magt til at definere, hvad vi hører og læser om, og dermed hvordan vores verdensbillede ser ud, siger han.