Ekspert: Oprørsgruppers våbenhvile er dårligt nyt for Islamisk Stat

En omfattende våbenhvile skal efter planen træde i kraft ved midnat. Seniorforsker kalder udviklingen bemærkelsesværdig.

De stridende parter i Syrien agter at overholde våbenhvilen på to uger, lyder det fra paraplyorganisation for knap 100 syriske oprørsgrupper. (Foto: George Ourfalian © Scanpix)

Det er godt nyt, at næsten 100 syriske oprørsgrupper igennem HNC, paraplyorganisationen for den samlede syriske opposition, har valgt at tilslutte sig en våbenhvile i Syrien.

For det kan i sidste ende være med til at skærpe regeringsstyrkernes kamp mod Islamisk Stat, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, til DR Nyheder.

- Kan alle parterne enes om det her, så vil det alt andet lige være dårligt nyt for Islamisk Stat.

- For det første vil det umiddelbart frigøre nogle kræfter, som de forskellige parter kan bruge på at bekæmpe Islamisk Stat. Det er klart, at de syriske regeringsstyrker vil være interesseret i, at en række af de andre oppositionsgrupper nedlægger våbnene i den kamp, så regeringsstyrkerne kan fokusere på kampen mod Islamisk Stat.

Oppositionsgrupperne tilsluttede sig i dag den omfattende våbenhvile i Syrien. der med støtte fra både regeringen, USA, Rusland efter planen skal træde i kraft ved midnat.

- Det er jo en bemærkelsesværdig udvikling. Hvis våbenhvilen holder, er det en meget positiv udvikling i den konflikt, der nu har varet i fem år. Samtidig må vi jo sige, at våbenhvilen vil være meget skrøbelig. Det er endnu usikkert, om den faktisk træder i kraft, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube