Ekspert: Syrisk våbenhvile vil blive på russiske præmisser

Trods aftale om en våbenhvile gør ingen af de engagerede parter i Syrien antræk til at bakke ned dagen før, en våbenhvile skal træde i kraft.

Oprørsstyrker inspicerer en af de nødhjælpskonvojer, som i går nåede frem til fem belejrede områder i Syrien. (Foto: Ammar Abdullah © Scanpix)

For en uge siden indgik Rusland, USA, EU og en række andre lande og internationale organisationer en aftale om, at der fra i morgen skal være stop for "fjendtlighederne" i Syrien mellem regimet og en del af oprørerne i landet.

Men siden aftalen blev underskrevet, er kampene taget til, og der er ikke stor tiltro til, at der bliver våbenhvile mellem de stridende parter i Syrien.

Det fortæller Sune Haugbølle, mellemøstforsker ved Roskilde Universitet.

- Der er ikke noget, der tyder på, at vi kommer til at se en våbenhvile i morgen. Aftalen fra sidste uge blev indgået af diplomater, men der er ikke kommet enighed mellem de egentligt stridende parter, siger han.

Strategiske landvindinger

Selvom Rusland ledte an ved sidste uges diplomatiske forhandlinger i München, så har landet en klar interesse i at fortsætte den offensiv, som de er i gang med at hjælpe det syriske regime med at gennemføre nord for og i Aleppo, siger Sune Haugbølle.

Mange vestlige diplomater var ret forbløffede over Rusland.

Sune haugbølle.

For hver dag offensiven fortsætter, vinder alliancen mellem Rusland og Syrien nemlig vigtigt strategisk territorium tilbage.

- Mange vestlige diplomater var ret forbløffede over Rusland, som på den ene side ville lave en våbenhvile og på den anden side ville optrappe offensiven i Aleppo. Det, de tydeligvis gerne vil, er at skabe en strategisk god situation for deres allierede, det syriske regime, og det lykkedes de med.

- Så kan det godt være, at de på et tidspunkt siger, at nu holder vi inde og prøver at få skabt den våbenhvile. Men det bliver på deres præmisser, siger Sune Haugbølle.

Andre har investeret

Rusland er langt fra det eneste land, som ikke agter at slippe sit tag på Syrien lige med det samme - trods aftalen om en forestående våbenhvile.

Samtidig med, at russerne og syrerne bomber i Aleppo, er Tyrkiet nemlig også i gang med bombardementer i det nordlige Syrien, hvor kurdiske militser er målet.

- Tyrkiet har jo også meget investeret i de oprørere, som de har støttet de sidste fire år. Det samme gælder Saudi-Arabien og Qatar, som heller ikke bare kan se til, mens den nordlige del af oprøret bliver nedkæmpet af Ruslands lynoffensiv.

Derfor truer både Tyrkiet og Saudi-Arabien med at indsætte landtropper mod Rusland og regimet, samt Iran og Hezbollah, som også kæmper med på samme side, fortæller Sune Haugbøll.

- Men det er kun trusler indtil videre, og det er klart, at det ville være en kæmpe optrapning, hvis der kommer tyrkiske landtropper.

Aleppo, Syrien, efter fire års krig. Billedet er taget i slutningen af februar to tøndebomber blev kastet, formentligt af det syriske regime:. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Ingen vil bakke ned

Hvis det ender med tyrkiske landsoldater i Syrien, så er det ikke sikkert, at de kun vil engagere kurderne. Til gengæld vil der være en reel risiko for, at det vil komme til kampe mellem Rusland og Tyrkiet inde i Syrien, vurderer Sune Haugbøll.

- Man skulle tro, at landene var for kloge til at lave den type konfrontation, men der sker en eskalering, og der er ikke nogen af parterne, der bakker ned lige nu.

I virkeligheden har de kørt USA rundt ved næsen her.

Sune haugbølle

- Og så skal man også huske, at Tyrkiet er et NATO-land, og der er altså – i hvert fald formelt, en musketer-ed om, at hvis en partner i samarbejdet bliver angrebet, så skal de andre bakke op.

Forskelle i loyalitet

Muligheden for en våbenhvile har udstillet Ruslands aggressive og hårdhændede realpolitik, siger Sune Haugbølle.

- Det har vist, at de i nogle tilfælde siger en ting, og gør en anden, og i virkeligheden har de kørt USA rundt ved næsen her. Samtidig har det vist, at USA ikke er lige så villig til at bakke op om egne allierede i den syriske krig.

- De støtter ikke oprørerne ved at give dem militær opbakning i sådan en situation her, og det er blevet udstillet tydeligt.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident, Barack Obama, under et nyligt møde i FN. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Nødhjælpen når frem

Selvom kamphandlingerne ikke er blevet stoppet, dagen før en våbenhvile skal træde i kraft, så er dele af aftalen ved at blive realiseret - nemlig adgangen af nødhjælp til belejrede byer rundt omkring i Syrien.

Ifølge Røde Kors er nødhjælpen i løbet af i går og i dag nået frem til fem af de syv områder, som der i aftalen er blevet lovet adgang til.

Mindst 250.000 personer, som har behov for nødhjælp, er ifølge Røde Kors fortsat uden for rækkevidde blandt andet på grund af igangværende kampe eller belejring af terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube