Tema Valg i USA 2016

Ekspert: Ted Cruz er det uspiselige alternativ til Trump

Det tegner til et opgør mellem Cruz og Trump, der begge er forhadte figurer i den republikanske ledelse.

Texas-senatoren Ted Cruz er ultrakonservativ og en del af Tea Party-protestbevægelsen. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

Den etablerede republikanske politikerelite kan ikke døje dem.

Men natten til søndag dansk tid, beviste både Ted Cruz og Donald Trump endnu engang, at det tilsyneladende er dem, der har den største opbakning blandt de republikanske vælgere.

- Ted Cruz klarede sig godt i nat, og vandt flere delegerede end Donald Trump gjorde, siger Jørn Brøndal lektor i amerikansk historie fra Syddansk Universitet.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

- Dermed er Ted Cruz kampagne i allerhøjeste grad stadig i live. Nu måske som det republikanske alternativ til Donald Trump.

Et resultat der er en våd klud i ansigtet på den politiske ledelse hos republikanerne, hvor man ikke kan udstå Donald Trump, men heller ikke jubler over den stærkt religiøse og højreorienterede Ted Cruz.

- Problemet med det alternativ er, at den republikanske ledelse finder Cruz næsten lige så uspiselig, som Donald Trump, siger Jørn Brøndal.

- Han er også en anti-establishment kandidat. Mange af hans senatorkolleger i Washington DC kan ikke fordrage ham.

I den etablerede republikanske partikerne har man sat sin lid til den mere moderate Marco Rubio, men han havde en særdeles dårlig valgdag, og blev kun nummer tre i tre af staterne og nummer fire i staten Maine.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube