Ekspert: Tyrkiet bruger Ankara-bombe til at legitimere angreb

At den kurdiske gruppe YPG nu udpeges som syndebuk i Ankara-angreb er belejligt for Tyrkiets interesser i Syrien, vurderer ekspert.

28 personer blev dræbt under bombeangrebet. (Foto: Str © Scanpix)

Det var den militante kurdiske gruppe YPG, der i går stod bag et blodigt angreb i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Det siger i hvert fald Tyrkiets premierminister – gruppen selv afviser.

At YPG er blevet udpeget som syndebuk, kommer som en overraskelse.

Det forklarer Hetav Rojan, Tyrkiet-kender og tidligere mellemøstredaktør hos Ræson.

YPG står mellem Nato's to største hære og skaber en enorm spænding i en tid, hvor begge er meget bevidste om, hvor strategisk vigtigt deres partnerskab er.

Hetav Rojan

- Det er en overraskelse for mange observatører og mig selv, at man har valgt at klassificere det som et YPG-angreb. De har aldrig stået bag andre angreb end i Syrien og Vestirak, hvor de kæmper mod blandt andre IS og al-Nusra Front.

- De har selv sagt, at de ikke står bag angrebet, og at de ikke ønsker at blande sig i Tyrkiets interne affærer, siger Hetav Rojan.

Tyrkiet frygter gruppens nyvundne magt

YPG siger måske ikke de fleste danskere noget, men gruppen er blevet en magtfaktor i Syrien, og den kommer til at spille en stor rolle i konfliktens fremtid, lyder vurderingen.

Hvem er YPG

YPG (Yekineyen Parastina Gel på kurdisk) er en milits, som opererer i de kurdiske områder i det nordlige og nordøstlige Syrien.

Gruppen udgør den væbnede fløj af Syriens magtfulde kurdiske Demokratiske Unions Parti (PYD).

PYD er søsterpartiet til Kurdistans Arbejderparti, PKK.

- Tyrkiets største bekymring er den kurdiske fremrykning på grænsen til Syrien. Både præsident Erdogan og premierminister Davutoğlu har begge sagt, at YPG er deres fjende nummer ét i den her konflikt – Islamisk Stat er nummer to, siger Hetav Rojan.

- Når PYD og YPG får en stærkere magtbase på grænsen til Tyrkiet i Syrien, opfatter Ankara det som en styrkelse af PKK’s front i Tyrkiet, og derfor er Ankara bange for at se en syrisk-kurdisk magtbase på grænsen.

Ankara-bombe legitimerer angreb

Spørger man Hetav Rojan, så er den magtkamp vigtig at have for øje, når YPG udpeges som ansvarlig for bomben i Ankara.

- Mange har talt om Casus Belli (latin for grund til krig, red.) altså, at Tyrkiet har peget på YPG for at have en grund til at gå i krig.

- Lige nu ved vi i hvert fald, at Ankara bruger angrebet som en slags legitimering af deres fortsatte angreb på de syriske kurdere i Nordsyrien. Det skal man se i lyset af, at Tyrkiet er bundet på hænder og fødder, og at FN’s Sikkerhedsråd har sagt, at man bør stoppe med at fyre artillerigranater ind over grænsen mod Syrien, siger han.

Hetav Rojan forklarer, at det er svært at vurdere sagen, da man ikke ved, hvilke beviser den tyrkiske regering har for anklagerne mod YPG. Den tyrkiske regering har vanen tro mørklagt sagen med et rapporteringsforbud, der betyder, at kun officielle udmeldinger omkring angrebet må viderebringes af pressen. Myndighederne har nægtet at sige, hvad der peger i retning af YPG.

Samme forbud blev også nedlagt, da et bombeangreb ramte Istanbul i januar.

- Det er blevet en automatreaktion at give mundkurv på. Det sker for at styre informationer og mørklægge dele af sagen for selv at styre strømmen af informationer og det politiske udfald, siger Hetav Rojan.

YPG skaber splid mellem Tyrkiet og USA

Uanset hvem der står bag angrebet, så er det sikkert, at YPG kommer til at spille en stor rolle i magtkampen i Syrien. Det skyldes især, at USA og Tyrkiet har to vidt forskellige syn på gruppen. Amerikanerne har flere gange understreget over for tyrkerne, at man ikke anser PYD og YPG som terrororganisationer.

Så sent som i går krævede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, at amerikanerne skal vælge side - kurdere eller tyrkere.

- YPG står mellem Nato's to største hære og skaber en enorm spænding i en tid, hvor begge er meget bevidste om, hvor strategisk vigtigt deres partnerskab er.

- I Ankara ser man PKK og YPG som en og samme ting - de er alle terrorister. Det skaber et anspændt forhold mellem Ankara og Washington, siger Hetav Rojan.

  • YPG (Yekineyen Parastina Gel på kurdisk) er en milits, som opererer i de kurdiske områder i det nordlige og nordøstlige Syrien.
  • Gruppen består både af mænd og kvinder og udgør den væbnede fløj af Syriens magtfulde kurdiske Demokratiske Unions Parti (PYD).
  • Det var i 2012, at YPG blev indsat som en de facto hær i Syriens kurdiske områder.
  • YPG, der patruljerer i deres regioner og bemander kontrolposter, har spillet en central rolle i kampen mod Islamisk Stat - ikke mindst i Kobani, der er landets tredjestørste kurdiske by.
  • PYD er søsterpartiet til Kurdistans Arbejderparti, PKK, som har ledet et væbnet separatistisk oprør i det sydøstlige Tyrkiet, og som opfattes som en terrororganisation i Vesten.
  • YPG's ledere er blevet trænet i PKK-lejre, siger Maria Fantappie, der er analytiker i tænketanken Den Internationale Krisegruppe (ICG).
  • ICG siger, at YPG månedligt betaler 118 euro (omring 878 kroner) i løn til mellem 25.000 og 30.000 mand. Pengene kommer især fra donorer i Tyrkiet og i EU-landene.
  • Kilde: Ritzau

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube