Tema Nordkoreas missiltrussel

Ekspert: USA presser Nordkorea militært for at få landet til forhandlingsbordet

Det ligner en oprustningsspiral mellem USA og Nordkorea, men er i virkeligheden et spil om at få nordkoreanerne til forhandlingsbordet.

USA's udenrigsminister; Rex Tillerson, briefede i nat medlemmer af Senatet om Trump-administrationens undersøgelse af det nordkoreanske regime. (Foto: MARK WILSON © Scanpix)

Skal vi være bange for krig mellem USA og Nordkorea?

Umiddelbart kunne det godt ligne en risikabel oprustningsspiral, der i øjeblikket er i gang omkring den koreanske halvø, hvor USA som seneste træk har opstillet et missilforsvar i Sydkorea og sendt krigsskibe mod området.

Men trods de raslende sabler er vi langt fra en militær konfrontation, mener Camilla Nørup Sørensen, som forsker i østasiatisk sikkerhedspolitik på Københavns Universitet.

- En militær konfrontation ville simpelthen have så uforudsigelige konsekvenser, at det er meget svært at forestille sig, siger hun og kalder udviklingen for "meget velkendt" omkring den koreanske halvø.

Nordkorea nægter fortsat at indstille sit atomprogram. Sidste år gennemførte landet to atomtest og affyrede omkring 20 ballistiske missiler, og også i dette forår har de affyret testmissiler, ligesom de i denne uge holdt angrebsøvelser i byen Wonsan - omkring 100 kilometer nord for Sydkorea.

Som svar opstillede USA natten til i går et missilforsvar i Sydkorea og sendt krigsskibe og senest en missilbevæbnet ubåd til området. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har samtidig bedt FN's sikkerhedsråd være klar til at indføre flere sanktioner mod Nordkorea.

Ingen militær mulighed

Nordkoreas leder, Kim Jong Un, overværer en militærøvelse. (Foto: KCNA © Scanpix)

I går blev kongresmedlemmerne i det amerikanske senat ekstraordinært briefet om Nordkorea.

Efterfølgende erklærede USA's udenrigsminister, forsvarsminister og chefen for efterretningstjenesterne i en fælles udtalelse, at USA søger at opnå en fredelig afvæbning af Nordkoreas atomarsenal og er åben for forhandlinger for at nå det mål.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at udenrigsminister Rex Tillerson ikke nævner en militær konfrontation som en mulighed, mener Camilla Nørup Sørensen.

- Den udtalelse, der er kommet efter det, nævner faktisk ikke den militære mulighed, men ligger egentlig op på, at USA’s nye strategi går under navnet ’maksimalt pres og engagement’.

Det betyder blandt andet, at USA vil lægge et maksimalt økonomisk og diplomatisk pres på Nordkorea, samtidig med at de vil forsøge af få FN og andre allierede med til at implementere de sanktioner, der er indført overfor landet - og at indføre nye, hvis det skulle blive aktuelt.

Tilbage til forhandlingsbordet

Mest bemærkelsesværdigt er det ifølge Camilla Nørup Sørensen, at det øgede pres på Nordkorea tjener et primært mål, nemlig at overbevise det nordkoreanske regime om at vende tilbage til forhandlingsbordet”.

- Så de (Trump-regeringen, red.) vil tilbage til forhandlingerne, og det er faktiske en ændring fra Obama-administrationen, som satte det som en forudgående betingelse, at Nordkorea først skulle indvillige at opgive atomvåbenprogrammet.

Det er formentlig frugtesløsheden i et sådant krav, der har gjort, at Trump-administrationen har valgt ikke at gøre det til en betingelse for fremtidige forhandlinger, vurderer Camilla Nørup Sørensen.

Det er det nordkoreanske regimes største frygt, at de skal lide samme skæbne som Gadaffi og Saddam Hussein.

Camilla nørup sørensen, forsker

- Det, at Nordkorea i dag synes at være så langt med deres missil- og atomvåbenprogram, gør, at man har indset, at det som Obama-administrationen forsøgte at stille som en forudgående betingelse, simpelthen ikke er muligt.

- Så man bliver nødt til at tænke lidt anderledes for at forsøge at få de her forhandlinger i gang.

Det kan også gøre en markant forskel for muligheden for fremtidige forhandlinger, at USA samtidig har erklæret, at de ingen intentioner har om et regimeskift i Nordkorea, siger hun.

- Det er det nordkoreanske regimes største frygt, at de skal lide samme skæbne som Gadaffi (i Libyen, red.) og Saddam Hussein (i Irak, red.). Men det har Tillerson i sin udtalelse slået klart fast ikke kommer til at ske.

Med Kina på holdet

Kinas præsident, Xi Jinping, giver hånd til den amerikanske præsident, Donald Trump, under sit besøg den 6. april. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Samtidig kan det gode diplomatiske forhold mellem Kinas præsident, Xi Jinping, og USA's Donald Trump være med til at øge chancerne for nye forhandlingerne i regionen.

- Der lader til at være vis forståelse mellem Trump og Xi Jinping om, at Kina også går ind og prøver at facilitere nogle nye forhandlinger, siger hun og tilføjer, at Kinas voksende frustration med Nordkorea, kan være medvirkende til, at de går i retnings af USA's ønsker.

Kineserne er frustrerede over den manglende lydhørhed og hensyntagen fra det nordkoreanske regime.

Camilla nørup sørensen

- Kineserne har så mange konkurrerende og modstridende interesser på spil i forhold til Nordkorea, men der skal ikke herske tvivl om, at kineserne er frustrerede over den manglende lydhørhed og hensyntagen fra det nordkoreanske regime over for Kinas interesser og bekymringer.

- Kineserne ser måske heller ikke andre udveje end at samarbejde med amerikanerne mere og mere, så jeg tror, at der er en mulighed for at komme tilbage til forhandlinger, siger hun.