Tema Masseskyderi i Las Vegas

Ekspert: USA's våbenlobby står urørt efter Las Vegas-skyderi

USA's magtfulde våbenorganisation NRA har fortsat et fast greb om mange af de amerikanske politikere, siger USA-ekspert.

Ifølge ’The Second Ammendment’ i den amerikanske forfatning har amerikanerne ret til at bære våben. (Foto: John Sommers Ii © Scanpix)

Normalt er den amerikanske våbenorganisation The National Rifle Association (NRA) ikke bleg for at blande sig i debatten på Twitter.

På en almindelig dag kan den magtfulde lobbygruppe, der har næsten fem millioner medlemmer, ytre sig om alt fra lokale våbenkonferencer og skydetræning til historier fra det virkelige liv om amerikanere, som har beskyttet sig selv med et våben.

Masseskyderi i Las Vegas

Adskillige personer er blevet dræbt eller såret efter et masseskyderi ved en koncert midt i Las Vegas.

Gå til tema

Og NRA er ikke bange for at gå i clinch med de politikere, som ønsker at ændre på landets våbenlovgivning.

Men siden søndagens masseskyderi i Las Vegas, som indtil videre har kostet 59 personer livet, har den forholdt sig tavs.

Søndagens skyderi kommer ikke til at rykke nogen som helst ved den amerikanske våbendebat.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU

Både på Twitter, Facebook, på sin hjemmeside og i al almindelighed, og det har vakt opsigt i USA, fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU.

- Efter et masseskyderi plejer NRA normalt at sige, at en god fyr med et gevær er det eneste, som kan beskytte folk fra en skurk med et gevær. Men det argument har man ikke kunnet bruge denne gang, og derfor har organisationen valgt at gå i flyverskjul, siger han.

Den 64-årige gerningsmand, Stephen Paddock, befandt sig nemlig på 32. etage af Mandalay Bay-hotellet i Las Vegas, da han skød mod tusindvis af koncertgængere, der var samlet ude foran hotellet.

- Her duer deres argument om, at USA har brug for flere våben ikke, og derfor har de valgt at holde mund. Men når først stormen er blevet reddet af, vender hverdagen tilbage. Søndagens skyderi kommer ikke til at rykke noget som helst ved den amerikanske våbendebat, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Frygter glidebane

NRA har i årtier kæmpet for amerikanernes ret til at bære våben, som det står foreskrevet i ’The Second Amendment’ – USA’s forfatnings ’anden tilføjelse’.

Og selvom masseskyderiet, der er det værste i nyere amerikansk historie, endnu engang har sat USA’s liberale våbenlovgivning på dagsordenen, så har NRA fortsat stor indflydelse i USA, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.

Både hvad angår medlemmer og penge. Og det bliver brugt til at presse de amerikanske politikere, forklarer han.

NRA’s styrke er, at den kan presse medlemmerne af kongressen til at blokere for nye love, der har til formål at stramme våbenlovgivningen.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU

- For NRA er enhver stramning af våbenlovgivningen en glidebane mod at fratage amerikanerne deres ret til at bære våben. Og NRA’s styrke er, at den kan presse medlemmerne af Kongressen til at blokere for nye love, der har til formål at stramme våbenlovgivningen, siger han.

Mange af især de republikanske kongresmedlemmer bliver støttet økonomisk af NRA i forbindelse med deres valgkampe, og organisationen holder derefter nøje øje med, hvad de hver især stemmer.

- Hvis der er en kandidat, der stemmer for en stramning af våbenlovgivningen, truer de både med at fratage dem økonomisk støtte og at støtte deres modkandidater. Det er noget, der kan sætte en skræk i livet på de fleste politikere, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Kuppet af konservative

Det har dog ikke altid været sådan.

NRA blev stiftet i 1871, og i godt 100 år var det en forholdsvis politisk neutral forening for især jægere og sportsfolk, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.

I midten af 1970’erne blev den kuppet af en række unge, konservative aktivister, der vil gøre organisationen til et politisk instrument i kampen mod den føderale regering.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU

- Men i midten af 1970’erne blev den kuppet af en række unge, konservative aktivister, der vil gøre organisationen til et politisk instrument i kampen mod den føderale regering, siger han og fortsætter:

- Det har ført til, at organisationen i dag er blevet en højrefløjsorganisation, som mener, at alle våben-begrænsninger er en glidebane mod, at andre frihedsrettigheder bliver taget fra dem.

Trump kender sine kernevælgere

En anden grund til, at NRA står så stærkt i USA, er, at organisationen har USA’s nuværende præsident, Donald Trump, på sin side.

Under sidste års præsidentvalg støttede NRA den republikanske præsidentkandidat med mere end 190 millioner kroner, hvilket er det højeste beløb, som organisationen nogensinde har støttet en præsidentkandidat med.

Og den amerikanske rigmand, der op igennem 1990’erne og 2000’erne blandt andet bakkede op om et forbud mod automatvåben og et skærpet baggrundstjek for våbenkøbere, valgte efterfølgende at bakke helhjertet op om NRA.

- Jeg vil aldrig nogensinde krænke folks ret til at besidde og bære våben, sagde Donald Trump, da han sidste år talte på organisationens årsmøde.

Han sagde efter skyderiet, at han ”med tiden” vil kigge på våbenlovgivningen. Mere vagt bliver det ikke.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU

I februar annullerede Trump en af Obamas love, der skulle forhindre op mod 75.000 personer med psykiske lidelser at købe våben.

Og trods pres fra blandt andre de demokratiske politikere afviste præsidenten blankt at tale om, hvorvidt våbenvold er et problem, da han i går besøgte de sårede i Las Vegas.

Og Niels Bjerre-Poulsen forventer heller ikke, at præsidenten vil ændre kurs.

- Han sagde efter skyderiet, at han ”med tiden” vil kigge på våbenlovgivningen. Mere vagt bliver det ikke. Donald Trump kender sine kernevælgere, og de bakker helhjertet op om retten til at bære våben.

drdk las vegas gunowner ulogo