- Enorm lettelse i Cancun

Stemningen er vendt på COP16-mødet i Mexico. For få timer siden truede et sammenbrud, men en forligstekst har skabt fornyet håb - og enorm lettelse.

(© Scanpix)

Klimaminister Lykke Friis og DRs klimaredaktør Claus Kaae-Nielsen er enige om, at alt tyder på, at COP16-mødet i Cancun munder ud i en aftale.

Ikke den store forkromede aftale, men en aftale, der gør det muligt at arbejde videre frem mod en global, bindende juridisk aftale til næste år på COP17-mødet i Durban i Sydafrika.

Claus Kaae Nielsen beskriver stemningen i konferencecenteret i den mexicanske badeby Cancun som præget af en enorm lettelse.

Kunne ikke stoppe med at klappe
- Da man samledes for et par timer siden, da ville de delegerede nærmest ikke stoppe med at klappe. Det skyldes, som jeg vurderer det, at man har været meget, meget tæt på et totalt, sammenbrud, siger Claus Kaae-Nielsen.

Klimaminister Lykke Friis tilkendegiver ikke en tilsvarende lettelse, mere en moderat optimisme.

- Fra dansk side er vi gået ind i forhandlingen med de tre r'er i hovedet: Realisme, realisme og realisme. Vi har hele tiden vidst, at det ikke var muligt, at få den helt store og forkromede aftale, siger Lykke Friis.

Bolivia anstødssten
De næste par timer vil afsløre om det rent faktisk lykkes at samle enighed om en kompromistekst, som det mexicanske formandskab har fremlagt.

Foreløbig er modstand fra Bolivia den eneste anstødssten. Bolivia kæmper imod, lige som landet gjorde i de afgørende timer i København, men forskelle er, at Bolivia i år stort set er isoleret.

- Vurderingen er, at Bolivia i løbet af de næste timer, måske kan få pillet noget ud af teksten, men i det store hele, vil den blive bevaret, som den ligger nu, fortæller klimaredaktør Claus Kaae-Nielsen.

Lykkes det at få Bolivia med, vil der altså stadig være liv i FN-processen og forhandlinger om en global aftale kan fortsætte næste år.

Hovedpunkter i klimaudkast

Hovedpunkterne i det udkast til en klimaaftale, som det mexicanske formandskab ved COP16 i Cancun i Mexico har fremlagt:

Kyoto

  • De knap 40 industrilande, der har tilsluttet sig Kyoto-protokollen fra 1997, vil "bestræbe sig på at få afsluttet" arbejdet med at få forlænget den bindende klimaaftale "så hurtigt som muligt og i tide for at sikre, at der ikke opstår et hul mellem den første og anden bindingsperiode".
  • Første etape udløber i 2012, og inden da har landene forpligtet sig til at reducere deres udslip af seks fossile brændstoffer med gennemsnitlig 5,2 procent i forhold til niveauet fra 1990. Hvis de ikke overholder deres reduktionsmål i første periode, kan de straffes med ekstra reduktioner i anden periode fra 2013, som blandt andre Japan dog ikke har villet tilslutte sig, fordi USA og Kina ikke er med.
  • Udkastet indeholder ingen krav om, at landene allerede nu skal tegne sig for deres reduktionsløfter efter 2012.

Reduktioner for alle

  • Der opfordres til "dybe nedskæringer" i den globale udledning af fossile brændstoffer for at nå målsætningen om, at klodens gennemsnitstemperatur maksimalt må stige to grader. Udkastet lægger op til, at der er behov for at vurdere, om målet bør sænkes til maksimalt 1,5 grader, som mange ulande og truede østater kræver.
  • Udkastet holder også fast i målsætningen fra COP15 i København om, at de rige landes udledning bør sænkes med 25-40 procent i 2020 i forhold til 1990. Da dette er en del af det såkaldte Kyoto-spor, er USA ikke med, fordi landet ikke har ratificeret aftalen.

Hjælp til udviklingslande

  • Udkastet lægger op til at oprette en "Cancun Tilpasningsramme", der skal hjælpe de mest udsatte udviklingslande til at kunne tackle klimaforandringer såsom tørke og oversvømmelser. Inden 21. februar 2011 skal landene komme med idéer til nedsættelsen af et udvalg, som skal hjælpe ulandene med blandt andet at få tilført grøn teknologi og udvikle bedre vejrprognoser og risiko-management. Der skal desuden oprettes et center for klimateknologi, som skal distribuere det tekniske knowhow til ulandene.
  • Der mindes om, at industrilandene har lovet at bidrage med 30 milliarder dollar i hurtig klimastøtte til ulandene i perioden 2010-2012. Ilandene skal derfor i henholdsvis maj 2011, 2012 og 2013 melde tilbage om de ressourcer, der er stillet til rådighed. Samtidig skal industrilandene indfri det løfte om at bidrage med 100 milliarder dollar i klimastøtte fra 2020, som de sidste år gav i København.
  • Udkastet gentager også løftet fra erklæringen Copenhagen Accord om at oprette en Grøn Fond, der skal kanalisere pengene. Fonden får en bestyrelse på 24 medlemmer, 12 hver fra henholdsvis rige og fattige lande. Verdensbanken opfordres til at overvåge oprettelsen af fonden i tre år.

Reducering af skovfældning

  • Udkastet opfordrer parterne til "kollektivt at arbejde for at forhale, stoppe og få vendt afskovningen og kulstoftabet som følge af nationale omstændigheder". Derfor opfordres alle til at finde på effektive måder til at stoppe menneskers pres på skovene og tilskynde udviklingslande til at reducere udledninger og bevare deres skove.
  • Industrilandene opfordres til at hjælpe ulandene med "finansielle ressourcer og teknologisk støtte".

Markeder

  • Ved COP17 i Sydafrika næste år bør landene overveje og tage stilling til "en eller flere markedsbaserede mekanismer", som kan hjælpe med at reducere CO2-udslippet. En bredt sammensat arbejdsgruppe skal inden da fremlægge forslag, og landene skal inden den 21. februar komme med deres idéer til gruppen.
  • Udkastet lægger også op til at "bibeholde og udbygge de eksisterende mekanismer, inklusive dem, der er en del af Kyoto-protokollen" - så som den grønne udviklingsmekanisme CDM, som giver rige lande mulighed for at købe sig til CO2-kreditter via klimaprojekter i ulande.