Tema Årsdag for Charlie Hebdo

Et år efter massakre: Charlie Hebdo kæmper for at komme videre

To tegnere står for 60-70 procent af tegningerne i Charlie Hebdo, som er under massiv beskyttelse.

En mand læser Charlie Hebdos særudgave på en café i Nice. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)

Onsdag 7. januar 2015 ventede de to terrorister, brødrene Saïd and Chérif Kouachi, udenfor satirebladet Charlie Hebdos redaktion i Rue Nicolas-Appert nær Bastillepladsen i Paris.

Tegneren Corinne Rey, kaldet Coco, havde forladt det ugentlige redaktionsmøde tidligere for at hente sin datter i børnehaven. Inden Coco forlod redaktionen ville hun ryge en cigaret med en veninde fra abonnementsafdelingen.

- I det øjeblik vi kom ud, stod Kouachi-brødrene dèr, to maskerede mænd, klædt i militærtøj. Da vi åbnede døren, sagde de straks: "Coco, Coco". De genkendte mig, og så tvang de mig til at tage dem med op på redaktionen, fortæller Coco.

På redaktionen på 2. sal skød og dræbte Kouachi-brødrene i alt 11, ganske få overlevede angrebet, der varede under en halv time. Udenfor på gaden skød og dræbte de desuden en tilfældig politimand.

Se interview med Coco fra 21Søndag på DR1 3. januar 2016:

Se hele interviewet med Coco, der åbnede døren for terroristerne. Klik på play.

Helbredende at tegne

I dag et år efter, har Coco stadig svært ved at tale om angrebet, som hun dagligt bearbejder ved at tegne.

"Min mailboks er fyldt med tegninger. Men det er svært at finde tegnere, der er talentfulde nok."

Corinne Rey, "Coco"

- Det er helbredende at tegne, siger Coco og fortsætter:

- Vi arbejder som før. Det, der er forskelligt, er, at vi ikke er så mange nu - og at vi har mistet vores kolleger, som var store, store tegnere.”

Coco er i dag en af hovedkræfterne bag den ugentlige satireavis sammen med chefredaktør, Laurent Sourisseau, kaldet Riss, der blev såret, men overlevede angrebet 7. januar.

Charlie Hebdos chefredaktør, Laurent Sourisseau, kaldet Riss. (Foto: Joel Saget © Scanpix)

Coco og Riss tegner 60-70 procent af alle tegningerne, og de har svært ved at følge med. Coco står også for at rekruttere nye tegnere til avisen, men det går trægt. Ikke så meget fordi folk er bange - tværtimod er der mange håbefulde tegnere, der sender forslag til hendes mailboks for at blive ansat på avisen.

Angreb på Charlie Hebdo

12 personer blev dræbt og 11 såret, da Saïd and Chérif Kouachi angreb satirebladet Charlie Hebdo i Paris 7. januar 2015.

De dræbte var otte ansatte på Charlie Hebdo, en livvagt, en politibetjent, en gæst og en håndværker.

Kouachi-brødrene sagde, at de var udsendt af al-Qaeda i Yemen, og at angrebet var hævn for Charlie Hedbos tegninger af profeten Muhammed.

I alt 20 personer blev dræbt i Frankrig af Kouachi-brødrene og deres medsammensvorne Amedy Coulibaly under fem angreb i perioden 7. til 9. januar.

- Min mailboks er fyldt med tegninger. Men det er svært at finde tegnere, der er talentfulde nok, og som også kan det journalistiske. Det er en vanskelig disciplin at være bladtegner. Det er slet ikke det samme som at være tegneserietegner, understreger Coco.

Sikret som en bunker

Det er heller ikke nemt at lave satire i hemmelige lokaler, der er sikret som en bunker i krigstid. Alle Charlie Hebdos ansatte lever i dag under politibeskyttelse og bliver fulgt af mindst en livvagt, når de bevæger sig rundt.

Philippe Val, Charlie Hebdos tidligere chefredaktør gennem 17 år, har for nyligt udgivet bogen 'C’était Charlie' - 'Det var Charlie'. Han siger:

- Tidligere rejste vi rundt i hele verden, og folk kom forbi redaktionen. Det kan man ikke i dag, adressen er hemmelig. En avis skal være åben overfor omverden, den lever af verdenen, men under så komplicerede sikkerhedsregler må man opfinde en anden måde at fungere på, siger Philippe Val.

Franske soldater holder vagt ved Eiffeltårnet i dagene efter angrebet mod Charlie Hebdo. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)

"Morderen er stadig på fri fod"

Charlie Hebdo udkommer fortsat hver onsdag. Til minde om angrebet 7. januar 2015 udkom avisen i går med et særnummer. På forsiden, tegnet af Riss, ses Gud med skæg og vilde øjne, bevæbnet med en Kalashnikov og blodigt tøj under titlen: "Et år efter: Morderen er stadig på fri fod":

Forsiden af Charlie Hebdos særnummer. (Foto: CHARLIE HEBDO/MAJORELLE PR/HANDO © Scanpix)

- Vi vil minde om, at vi er en ateistisk avis, der udfordrer selve ideen om Guds eksistens. Jeg ønsker at høre mindre til de religiøse, jeg har fået nok. Vi er forurenet af primitive og debile tankesæt, siger Riss til den franske avis Libération.

Sekularismen, den totale adskillelse af religion og stat, har altid været vigtig for Charlie Hebdo. I sin leder fordømmer Riss "de fanatikere, som Koranen har fordummet" og "de skinhellige fra andre religioner", som har ønsket avisens død.

- I 2006, hvor Charlie offentliggjorde Muhammed-tegningerne, troede ingen for alvor, at en dag ville alt dette ender i vold. Vi så Frankrig som en sekulær ø, hvor det var muligt at tegne, lave fis og ballade og grine ad det, uanset hvilke dogmer der var, siger Riss.

Tilfreds med vrede reaktioner

Særnummeret, der udkommer i omkring en million eksemplarer, omfatter en bog med tegninger af de dræbte tegnere: Wolinski, Charb, Tignous, Honoré, foruden eksterne bidragydere som kulturminister Fleur Pellerin, skuespillerne Isabelle Adjani, Charlotte Gainsbourg og Juliette Binoche samt intellektuelle og musikere.

Forsiden har allerede skabt furore, flere katolske gejstlige og en rabbiner har kritiseret avisen for at hetze mod religioner, men det er Charlie Hebdos ansatte kun tilfredse med. Det er selve avisens eksistensgrundlag at fremprovokere debat om religion og andre følsomme emner.

- Jeg finder den fremragende, den genopliver vores ånd, som altid har været provokerende og direkte. Det generer mig ikke at være alene mod alle. Riss er meget god for tiden, hans tegninger er vredere, siger tegneren Bernhard Willem Holtrop, kaldet Willem.

Han var ikke personligt tilstede, da redaktionen blev angrebet for præcis et år siden - han hader nemlig redaktionsmøder. Det reddede hans liv.