EU-ekspert: Grækenlands gældsaftale bliver dyrere end planlagt

Grækenland skal betale langt mere for en krisepakke fra eurolande, end det så ud til for en uge siden, mener professor Marlene Wind.

Direktør for den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, og Grækenlands finansminister Euclid Tsakalotos, stikker hovederne sammen inden møde om den græske gæld mellem eurozonens 19 lande. (Foto: Laurent Dubrule © Scanpix)

Eurolandene - hvis finansministre sidder i krisemøde, og hvis stats- og regeringsledere senere samles til endnu et møde i Bruxelles – når formentlig til enighed om en gældsaftale for Grækenland.

Det vurderer Marlene Wind, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

85 procent skal stemme for

- Umiddelbart tror jeg, at man forhandler videre, indtil der er en løsning, som jeg tror kommer. Alle eurolande kan ikke nødvendigvis stemme for, men det kræver kun 85 procents støtte, siger Marlene Wind til Ritzau og lufter forsigtigt muligheden for, at eksempelvis Finland kunne stemme imod.

Den finske finansminister, Alexander Stubb har sagt, at hans politiske mandat forbyder at give grækerne flere penge.

Grækenland har spildt til med afstemning

Marlene Wind vurderer, at grækerne nu må betale en højere pris end planlagt for at få en aftale. Nu vil eurolandene nemlig skærpe kravene til grækerne, spår hun.

- Hvis man lander en aftale, så bliver sparekrav og forslag hårdere end for en uge siden. Man har spildt en uge med en folkeafstemning, som har vist sig ligegyldig og overflødig, fordi grækerne vil have en aftale, siger hun.

- Det har været en ret dyr fornøjelse for de græske vælgere at tage en folkeafstemning. Jeg tvivler på, at der ligger et klart løfte fra eurolandene om gældseftergivelse.

Syriza har gjort krise dybere

Selv om den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis gik af før topmødet, har han og premierminister Alexis Tsipras kastet tilliden fra de 18 andre eurolande over bord, mener Marlene Wind.

- Situationen er kraftig forværret under Syriza (det græske regeringsparti, red.), fordi der ikke er sket noget. Dermed er hele økonomien blevet kraftigt svækket. Omkring nytår var der en smule tegn på opsving, siger hun.

Grækerne skal grave dybt med meget senere pension, et effektivt skattesystem og et opgør med klientstaten, hvis de vil ud af krisen, mener Marlene Wind.

Finansministrene i eurozonen genoptag deres møde i dag klokken 11. Fem timer senere mødes samme landes stats- og regeringschefer for at diskutere næste skridt i håndteringen af den græske krise.

Det bebudede topmøde for samtlige 28 EU-lande er blevet aflyst.

/ritzau/