EU gør klar til omfattende reformer, når briterne siger farvel

EU-samarbejdet skal udvikles på en række områder, som er besværlige for Danmark

Den tyske kansler Angela Merkel, britiske premierminister Theresa May og den franske præsident Emmanuel Macron før det to dage lange EU-topmøde. hvor reformer er dagsordenen. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

I årtier har det været almen EU-visdom, at EU-samarbejdet bevæger sig fremad med det tempo, som Tyskland og Frankrig kan enes om – fratrukket de elementer som Storbritannien bremser eller blokerer.

Men efter fire årtier som medlemslandet med foden på bremsen, har Storbritannien nu sluppet foden fra bremsen og i stedet drejet rattet for at sætte en anden kurs – ud af EU.

Den kommende britiske exit fra EU har fuldstændig ændret dynamikken i det EU-samarbejde, som snart kun har 27 medlemslande.

Med den franske præsident, Emmanuel Macron og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i spidsen, er EU-lederne på vej til at lancere et af de mest omfattende og ambitiøse europæiske reformprogrammer set gennem de seneste årtier.

Når EU-lederne fredag morgen klokken 9 sætter sig omkring mødebordet i Bruxelles for at spise morgenmad, så er det med en klar bevidsthed om, at de nok snart ses igen.

For foran stats- og regeringscheferne – mellem nybagte croissanter og kaffe – ligger en ambitiøs plan 'Leaders Agenda', hvor der er lagt op til, at EU-lederne i løbet af de kommende to år skal afholde hele 13 EU-topmøder, hvor de på møde efter møde skal håndtere en række reformer af EU-samarbejdet.

  • Eurozonen. Samarbejdet mellem eurolandene skal reformeres. Blandt andet skal der ændres på den måde, eurolandene overvåger hinandens økonomi. Arbejdet med at få bedre kontrol med bankerne i eurolandene skal udvides yderligere.
  • Forsvar. En egentlig europæisk forsvarskommando skal etableres og udbygges. EU-landene skal forbedre samarbejdet om udvikling og indkøb af forsvarsmateriel.
  • Flygtninge og migration. EU's nuværende asylsystem skal revideres. Det europæiske samarbejde med Afrika skal udbygges med henblik på at få bremset strømmen af illegale migranter.
  • Indre sikkerhed. De interne regler i EU for midlertidig grænsekontrol mellem Schengenlandene skal revideres. EU-samarbejdet om bekæmpelse af terror skal udbygges.
  • Handel. EU-samarbejdet arbejder på at indgå nye handelsaftaler med blandt andet lande i Latinamerika, Australien, Japan og andre. Men samtidig skal det diskuteres, om det er muligt at beskytte det europæiske marked bedre mod dumping og unfair konkurrence.
  • EU-budgettet. EU's budget skal revideres, når Storbritannien forsvinder. Storbritannien har været en betydelig nettobetaler til budgettet og efterlader et hul, når landet forsvinder.
  • EU's institutioner skal revideres, når Storbritannien forsvinder fra samarbejdet. EU-lederne skal for eksempel enes om, hvad der skal ske, når der forsvinder 73 britiske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Når EU gennem årene har drøftet ambitiøse reform-forslag, så har Storbritannien oftest været det EU-land, som har været mest markant imod. Men Storbritannien har sjældent været alene. Bag ved britiske ministre og embedsmænd har der ofte været andre lande, som i hvert tilfælde delvist har bakket Storbritannien op i landets protester.

Nogle gange er det lande fra central- og østeuropa, eksempelvis Polen, Tjekkiet og Ungarn, der er skeptiske overfor en udbygning af EU-samarbejdet. Andre gange kan det være nordiske lande som Sverige og Danmark.

Men det store spørgsmål er, om skeptiske lande også i fremtiden vil kunne blokere, når den fransk-tyske reform-dagsorden sættes i gang i morgen.

Den franske præsident Emmanuel Macron løftede sløret for sin vision for EU, da han for et par uger siden gav en tale på Sorbonne Universitetet i Paris. (Foto: pool © Scanpix)

Da den franske præsident holdt sin store reform-tale på Sorbonne Universitetet i Paris for et par uger siden, var han meget klar i mælet. EU-samarbejdet har brug for reformer, og der er ikke tid til at vente med at få alle lande med ombord. Emmanuel Macron inviterede direkte alle reform-interesserede lande til at mødes i Paris – under fransk ledelse.

Frygt for at blive frosset ude

Det franske udspil vakte stor bekymring i en række lande som f.eks. Danmark, Sverige og Polen. Og efter en betydelig diplomatisk indsats, så blev EU-lederne ved et møde i den estiske hovedstad Tallinn enige om, at som udgangspunkt skal arbejdet med alle reformer starte med en forhandling, hvor alle tilbageværende 27 EU-lande fungerer.

Men de kommende års forhandlinger vil være svære. For efter udmeldingen fra den franske præsident lurer der en stående trussel om, at hvis der ikke sker fremskridt i reform-forhandlingerne, så vil reformerne blive vedtaget af og gennemført for en mindre gruppe af lande.

Et punkt, som blandt andet den polske premierminister tog op, da hun ankom til EU-topmødet torsdag. Polen ønsker ikke at risikere at blive koblet af dele af EU-samarbejdet.

Dansk bekymring

For Danmark og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er reform-processen ekstra besværlig.

Dels er Danmark ikke sulten på en diskussion om institutionelle reformer i EU. Reformer, som kan føre til en ny EU-traktat, der muligvis ville skulle til folkeafstemning i Danmark.

Derudover er der en række af reform-emnerne, der er besværlige for Danmark.

En udbygning af forsvarssamarbejdet kan Danmark ikke deltage i på grund af forsvarsforbeholdet. Reformer af eurozonen – og specielt nye regler, som regulerer bankerne i EU, vil kunne berøre danske banker. Uden at Danmark nødvendigvis kan deltage i den del af samarbejdet.

En reform af EU's asylsystem kan ende med en reform af den såkaldte Dublin-forordning. Danmark har en særaftale med EU-landene, sådan at Danmark er tilknyttet Dublin-forordningen.

Den aftale gør det muligt for Danmark at sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande, hvis de allerede har søgt asyl der, inden de ankom til Danmark. En reform af asylsystemet kan føre til, at Danmark ryger helt eller delvist ud af EU's asylsamarbejde.

Reformerne af EU's budget kan betyde, at statsminister Lars Løkke Rasmussen risikerer at miste den milliard-rabat, hans forgænger – Helle Thorning-Schmidt – forhandlede på plads. Det kan med andre ord blive dyrere for Danmark at være medlem af EU.

Alt i alt indeholder EU's reform-dagsorden en række emner, som er besværlige for Danmark.

Og hvis det kommende reform-arbejde endda indrettes sådan, at det bliver sværere for skeptiske lande at blokere eller bremse reform-arbejdet, kan Danmark gå nogle besværlige EU-år i møde.