EU-korrespondent: Nato vil være bedre rustet til hybridkrig

ANALYSE En firedobling af det amerikanske forsvarsbudget i Europa og en ny panserbrigade bliver startskuddet, når Nato's forsvarsministre i dag mødes i Bruxelles.

Generalsekretær i Nato og tidligere norsk statsminister Jens Stoltenberg tager i dag i mod forsvarsministre fra Nato's 28 medlemslande. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

Efter årtier med nedskæringer på forsvarsbudgetterne, skal der igen bruges flere penge på forsvar i Europa.

Når forsvarsministrene i forsvarsalliancen Nato i dag mødes i Bruxelles, står de overfor deres største oprustning siden afslutningen af Den Kolde Krig. Årsagen skal især findes i Rusland.

Hvis Rusland i dag gennemførte et såkaldt hybrid-angreb på de baltiske lande - på samme måde som man så det i Ukraine, ville Nato formentlig ikke være i stand til at forsvare de baltiske lande. Det viste en rapport fra tænketanken Rand Coperation for nylig.

Det vil forsvarsalliancen nu lave om på, fortæller DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg, fra Bruxelles.

- Det, man skal diskutere, er såkaldt hybridkrig, ligesom man så i Ukraine, hvor der var nogle russisktalende i den østlige del af Ukraine, som pludseligt blev bakket op af det, man kaldte ”grønne mænd”, som var meget velbevæbnede.

- Det, man frygter, er, at det kunne ske i Baltikum og Polen og særligt grænsen mellem Litauen og Polen, hvor der går en korridor ind til Kaliningrad, siger Ole Ryborg.

Nato's forsvarsministre skal derfor senere i dag diskutere, hvordan de vil reagere på en sådan situation. Det sker ved, at man opstiller et scenarie, hvorefter de respektive forsvarministre skal fremlægge deres plan for, hvordan de ville kunne reagere hurtigst muligt på situationen.

Panserbrigader og svulmende budgetter

Som så ofte før, er det ofte amerikanerne, der agerer først, fortæller Ole Ryborg.

- Den amerikanske forsvarsminister har allerede meddelt, at man laver en firedobling af det amerikanske forsvarsbudget for Europa fra godt fem milliarder kroner til op over 20 milliarder kroner.

- Samtidig vil man etablere en panserbrigade, der svarer til 3.000 - 5.000 mand, der kan reagere meget hurtigt - inden for bare 12 timer, siger Ryborg.

Forslaget om en panserbrigade skal supplere den eksisterende Nato-udrykningsstyrke "Very High Readiness Joint Task Force", der kan reagere inden for 48 timer.

Samtidig agter amerikanerne at udstationere våben i regionen, så tropperne blot sættes på et fly, såfremt situationen kræver det.

Ingen ny kold krig

En eventuel oprustning er ikke begyndelsen på et våbenkapløb mellem Rusland og USA, som man så det under Den Kolde Krig, vurderer Ole Ryborg.

- Der er jo en aftale mellem Nato og Rusland blandt andet om, at Nato ikke udstationerer tropper i de gamle Warzawapagt-lande og i Baltikum. Og den aftale er Nato meget opsat på at overholde. Det er derfor man udstationerer våben – for det siger aftalen ikke noget om.

Samtidig har man hele tiden Nato-tropper i rotation i regionen – som et led i øvelser og ikke fordi de er udstationeret.

- På den måde overholder man den aftale, man har med Rusland, for man ønsker ikke at være dem, der er anledning til, at der skal starte et våbenkapløb.

Forsvarsministrene skal også drøfte, om Nato skal hjælpe med at håndtere migrationskrisen i Middelhavet. Det sker på opfordring fra Tyrkiet og Tyskland.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube