EU-lande splittet om endnu højere klimamål efter Paris

Lilleholt synes, EU-landene skal vise, at de kan leve op til allerede vedtagne klimamål, før der sættes nye.

Sloganet 'Climate Action' på Eiffeltårnet i Paris under Cop21-mødet i december. Nu er EU-landene uenige om mål. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

EU-landene er splittede over behovet for nye klimamål efter den historiske aftale, som 195 lande vedtog på klimatopmødet i Paris i december.

Anført af den tyske miljøminister, Jochen Flasbarth, vil flere lande have sat nye og endnu mere ambitiøse EU-mål efter klimaaftalen i Paris.

Før klimatopmødet vedtog EU-landene en ambition om at nedbringe EU's CO2-udledninger med 40 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

EU-Kommissionen mener, at alt nu skal sættes ind på at nå det mål, før man begynder at opstille nye og endnu mere ambitiøse mål.

Men den ambition er for svag, mener Jochen Flasbarth, der får opbakning fra flere andre EU-lande.

- Vi gik fra to grader til 1,5 grader, så Europa må beholde førertrøjen, siger den franske miljøminister, Ségolène Royal.

Andre lande - som for eksempel det kulafhængige Polen, der allerede har haft store betænkeligheder ved at tilslutte sig de nuværende EU-mål - advarer mod at lade EU spurte yderligere foran alle andre.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) siger, at Europa er den verdensdel, der har påtaget sig de absolut største forpligtelser i klimaaftalen.

- Det, der mangler, er, at vi nu får resten af verden til at løfte sig til det høje niveau, som EU har placeret sig på, siger han.

Lilleholt siger, at det i forvejen er en meget stor opgave for EU-landene at fordele en 40 procents CO2-reduktion i 2030 imellem sig.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube