Europas patienter skal have frit valg

I dag debatterer Europa Parlamentet det omstridte forslag om frit sygehusvalg i hele EU. I morgen vedtages det. Men hvad går forslaget egentlig ud på?

(Foto: DR Bornholm © DR Bornholm)

Borgerne i EU's 27 medlemslande skal frit kunne vælge læge og sygehus på tværs af grænserne.

Onsdag ventes medlemmerne af Europa-Parlamentet at vedtage et EU-direktiv om patientmobilitet, som indfører et frit sygehusvalg i hele Europa.

Præcis som med det frie sygehusvalg i Danmark er der også i de kommende EU-regler mulighed for, at nationale myndigheder som de danske kan begrænse patienternes ret til behandling i udlandet.

Uden at spørge først

Når det gælder almindelige lægebesøg hos en praktiserende læge, er EU-reglerne forholdsvis enkle. Her får EU-borgerne ret til at konsultere en læge i et andet EU-land - også uden at spørge danske myndigheder om lov først.

Hvis der derimod er tale om en egentlig hospitalsbehandling som for eksempel en operation, kan et lands nationale myndigheder kræve, at patienten indhenter en såkaldt forhåndsgodkendelse.

EU-landenes sundhedsministre og medlemmerne af Europa Parlamentet har brugt flere år på at diskutere præcist, hvilke argumenter sundhedsmyndighederne må benytte for at afvise en patients ønske om behandling i udlandet.

Fire grunde til afvisning

De lange og intense forhandlinger er endt med, at der kun er fire grunde, som en myndighed kan anvende, hvis de vil afvise en ansøgning om en hospitalsbehandling i udlandet:

  • Patientens helbred kan ikke klarer transporten til det udenlandske hospital.
  • Patienten bærer på en smitte, som risikerer at sprede sig ved en flytning til et andet hospital.
  • Patienten ønsker en behandling i udlandet, som ikke er godkendt i patientens hjemland.
  • Endelig kan myndighederne afvise et ønske om behandling i udlandet, hvis hjemlandet kan garantere, at patienten kan blive behandlet i hjemlandet inden for et medicinsk ansvarligt tidsrum.

Nye rettigheder

Især det sidste punkt betyder, at et land med en høj sygehus-standard og korte ventelister i praksis vil kunne afvise de fleste ansøgninger om at blive behandlet i udlandet.

Men blandt andet inden for mere sjældne sygdomme ventes de nye borgerrettigheder af få stor betydning.

Direktivet kræver ikke, at et land skal afvise behandling i udlandet, hvis der er plads i sygehuskøen derhjemme. Og nogle lande - deriblandt Sverige - har indikeret, at de ønsker at give deres borgere er mere frit valg blandt europæiske sygehuse.

Flere års forhandlinger

Når direktivet vedtages af Europa Parlamentet, er det reelt afslutningen på flere års forhandlinger mellem parlamentets medlemmer og EU-landenes sundhedsministre.

Forude venter stadig en juridisk-teknisk gennemgang af lovteksterne, inden den sidste formelle vedtagelse, og derefter har EU-landene to et halvt år til at gennemføre direktivet.

Det betyder formentlig, at de nye borgerrettigheder vil komme til at gælde fra 2014.

Kontaktpunkter

Mange borgere ved ikke, at de allerede i dag har en række EU-rettigheder til at søge læge og sygehusbehandling i udlandet. Rettighederne er en udløber af en række afgørelser fra EU-Domstolen.

For at oplyse borgerne om deres nye patient-rettigheder pålægges alle EU-lande at etablere såkaldte kontaktpunkter, hvor borgere kan henvende sig og få hjælp til at forstå EU-reglerne om patientmobilitet.