FAKTA Her er atomaftalen med Iran

Den amerikanske præsident vil ifølge amerikanske medier ikke bekræfte atomaftalen med Iran. Få overblikket over aftalens indhold.

Atomaftalen med Iran var længe undervejs - her godkender FN's Sikkerhedsråd aftalen i juni 2015. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

Atomaftalen med Iran blev indgået i sommeren 2015.

Formålet med aftalen var at forlænge den tid, det ville tage Iran at udvikle en atombombe. På daværende tidspunkt var landet blot to til tre måneder fra at have et fuldt udviklet atomvåben.

Følger Iran atom-aftalen i 10 år, vil det ifølge forskere tage dem 12 måneder at bygge en atombombe.

Aftalen betød, at Iran skulle afvikle sit atomprogram i bytte for, at omverdenen løftede de omfattende sanktioner, der var mod landet.

Som følge af aftalen skulle Iran blandt andet reducere antallet af aktive centrifuger, der kan berige uran, fra 19.000 til 6.104.

Iran skulle også reducere sine lagre af beriget uran fra 10.000 kilo til 300 kilo.

Iran forpligtede sig samtidig til at lade FN foretage inspektioner af de iranske atomanlæg, herunder også militære atomanlæg, med 24 dages varsel.

Et anlæg blev som følge af aftalen omlagt til et forskningscenter.

Aftalen lagde også restriktioner på salg af atomteknologi med fredelige formål til Iran frem mod 2025, ligesom også våbenembargoen mod Iran skulle opretholdes i fem år frem.

Da Iran havde opfyldt disse krav, trådte syv FN-resolutioner vedrørende landet ud af kraft.

Ifølge landet selv vil det kun tage fem dage at genoptage berigelsen af uran og vende tilbage til atomprogrammet, hvis USA dropper atomaftalen og genindfører sanktioner mod Iran.

Ønsker Iran at genoptage udviklingen af atomvåben, skal landet give Det Internationale Atomagentur (IAEA) besked.

Kilder: Washington Post, Brookings, NPR, Politifact