Tema David Bowie 1947 - 2016

FAKTA: Multikunstneren David Bowie udgav sit sidste album i fredags

David Bowie er død, 69 år. Han debuterede som 20-årig med albummet 'David Bowie'.

David Bowie på scenen i Wien i Østrig i februar 1996. (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix)

En af musikkens allerstørste stjerner, engelske David Bowie, er død. Læs om stjernen, der står bag legendariske hits som 'Life On Mars' (1971), 'Let's Dance' (1983) og 'Heroes' (1977).

* David Bowie blev født 8. januar 1947 i London som David Robert Jones, men tog senere kunstnernavnet David Bowie.

* Han debuterede med albummet "David Bowie" i 1967.

David Bowie 1947 - 2016

Sangeren og sangskriveren David Bowie døde den 10. januar 2016 efter at have været syg af kræft i halvandet år. Alligevel var dødsfaldet uventet i offentligheden, og det sendte chokbølger gennem verden. David Bowie døde to dage efter udgivelsen af albummet Blackstar.

Gå til tema

* David Bowie var gift med Iman Mohamed Abdulmajid siden 1992. Tidligere gift med Mary Angela Barnett (Angie Bowie) fra 1970 til 1980.

* To børn: Duncan Zowie Haywood Jones (Zowie Bowie), født 1971, med Barnett og Alexandria Zahra Jones, født 2000, med Iman.

* Fik sit gennembrud med 'Space Oddity', som udkom i 1969 - samme år, som det første menneske gik på månen.

* David Bowies seneste album 'Blackstar' udkom i fredags på hans 69-års fødselsdag.

* Den teknologiske udvikling har i det hele taget været en stor inspiration for Bowie, der også har benyttet sig flittigt af internettet og muligheden for at live-transmittere koncerter verden rundt.

* Har benyttet sig flittigt af alteregoer, blandt andre den androgyne rockstjerne Ziggy Stardust, astronauten Major Tom og den stilsikre Thin White Duke.

* David Bowie har også spillet med i adskillige film, blandt andre "The Man Who Fell To Earth" (1976), Martin Scorseses "The Last Temptation Of Christ" (1988) og David Lynchs "Twin Peaks: Fire Walk With Me" (1991).

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube