Fem år med blodig krig i Syrien - stil dine spørgsmål her

Hvordan ser nutiden og fremtiden ud for Syrien, der nu har været i krig i fem år? Vi sender her en direkte udsendelse klokken 14.00, hvor du kan stille spørgmål til eksperterne.

Det er fem år siden krigen i Syrien begyndte. Dr.dk sender en direkte tv-udsendelse om konflikten kl. 14.00. (Foto: Scanpix) (Foto: AMER ALMOHIBANY © Scanpix)

Det er nu præcis fem år siden, at den blodige borgerkrig i Syrien gik i gang, og situationen i landet er fortsat kaotisk og nedslående.

FN anslår, at mindst en kvart million mennesker har mistet livet i konflikten, mens 6,6 millioner syrere er internt fordrevne. Mere end 13,5 millioner i landet har brug for hjælp. Nabolandene er tætbefolket med flygtninge, og den vestlige verden har i høj grad lukket grænserne.

Dr.dk markerer krigens femårs-dag med en direkte udsendelse, hvor du kan stille spørgsmål om konflikten til de gæster, vi har i studiet.

Udsendelsen begynder klokken 14.00 på dr.dk.

I udsendelsen deltager:

Nagieb Khaja, dansk journalist, der har rejst og dokumenteret krigen på nærmeste hånd.

Christer Lænkholm, katastrofekoordinator i Syrien for Folkekirkens Nødhjælp.

Thøger Kirk, korrespondent i DR Nyheder, som netop er vendt hjem fra flygtningelejren Zaatari i Jordan, hvor 80.000 flygtninge bor.

Steffen Gram, DR's internationale korrespondent, der er med direkte fra Geneve, hvor fredsforhandlingerne lige nu foregår.

Stil dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder og se med når udsendelsen begynder klokken 14.00 på dr.dk.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube