Filippinerne er i undtagelsestilstand efter kampe med IS-støtter

Sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og IS-militante får præsident Duterte til at erklære undtagelsestilstand.

Filippinernes vicepræsident Leni Robredo og oberst John Pulido orienterede pressen om undtagelsestilstanden i Mindanao regionen. (Foto: Rolex dela Pena © Scanpix)

Den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, har erklæret undtagelsestilstand i den sydlige del af landet. Det sker efter dødelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og militante, der støtter Islamisk Stat (IS).

Meddelelsen om undtagelsestilstand kommer fra præsidentens talsmand på et pressemøde i Moskva, hvor Duterte er på officielt besøg.

Undtagelsestilstanden gælder for hele Mindanao-regionen, der udgør omkring en tredjedel af Filippinerne og er hjemsted for 20 millioner mennesker.

- Vi indfører undtagelsestilstand, fordi der foregår et oprør, siger talsmand Ernesto Abella og tilføjer, at den indtil videre gælder i 60 dage.

Undtagelsestilstand er en særlig følsom foranstaltning i Filippinerne, fordi diktatoren Ferdinand Marcos brugte den til at blive ved magten i løbet af sin regeringstid, der varede fra 1965 til 1986.

Marcos erklærede undtagelsestilstand i landet i 1972 og ophævede den først igen i 1981.

Ifølge talsmand Ernesto Abella vil præsident Duterte afkorte sit besøg i Moskva og vende tilbage til Filippinerne.

Meddelelsen om undtagelsestilstand kommer, efter at sikkerhedsstyrker kæmpede mod adskillige IS-støtter i byen Marawi i Mindanao-regionen tirsdag.

Ifølge Filippinernes forsvarsminister, Delfin Lorenzana, blev en politibetjent og to soldater dræbt.

Sammenstødene opstod, da sikkerhedsstyrker ransagede et hus, hvor de mente, at Isnilon Hapilon skjulte sig. Han er leder af den berygtede gruppe Abu Sayyaf og IS i Filippinerne.

Ifølge forsvarsministeren tæller gerningsmændene med tilknytning til IS flere end 100 personer. De har blandt andet taget kontrol over et hospital og et fængsel og brændt en katolsk kirke ned.

Abu Sayyaf har siden begyndelsen af 1990'erne bortført hundredvis af filippinere og udlændinge for at kræve løsepenge. USA betragter gruppen som en terrororganisation.

I begyndelsen af året halshuggede militante fra Abu Sayyaf en ældre tysk mand, og sidste år blev to canadiere dræbt, da et krav om mange millioner dollar i løsepenge ikke blev opfyldt.

/ritzau/AFP